Historisk
Den sidste istid sluttede for 10.000 år siden. Omkring 1500 før år nul var klimaet i Mellemøsten stadig både varmt og fugtigt. Og folk behøvede ikke arbejde. De kunne bare gå og plukke. Jorden dengang blev siden kaldt for Paradisets have.
Men så ændrede det sig. Der var stadig varmt; men der blev mere og mere tørt. Derfor blev man nødt til at skaffe sig fødevarer. Det udviklede sig til, at man fældede junglen nede omkring floderne og lavede landbrug. Og man begyndte også at spise noget kød.
I Europa omkring år 1300 efter 0 startede den "lille istid". Temperaturen begyndte at falde. I 1400-tallet indførte Kirken en faste-måned i februar, fordi lagrene af grønsager næsten var opbrugt. I Danmark var man allerede begyndt at fange fisk i Østersøen. Når man skulle i gang med forårsarbejdet, orkede man det ikke. Derfor slagtede man et lam. I 1600-tallet døde halvdelen af euroæerne af sult. Og så beyndte man at producere kød. Man kunne stadig dyrke kartofler, så maden bestod af kød og kartofler.
I slutningen af 1800-tallet begyndte temperaturen at stige - og der opstod en vegetar-bevægelse. Efter 1920 er temperaturen kommet op, hvor den også var før 1300-tallet. Og nu kan der produceres rigeligt med planteføde - og der er kommet en veganer-bevægelse.
Efter 1920 begyndte man at bruge traktor i stedet for heste. En traktor trykker jorden, så der kun er liv i de øverste 10 cm. Men er så nødt til at vande, gøde og bruge gift. Man importerede mere og mere foder fra Syd-Amerika. Og man producerede mere og mere kød, så dansk landbrug i dag producerer kød til over 50 millioner mennesker.
Kød-spisning giver syre i blodet. Det ætser årerne indvendigt, så der flyder flager rundt i blodet. Halvdelen af alle dødsfald skyldes kød-spisning. Syren ætser også muskler, led og organer - og medfører langt de fleste sygdomme.
I 1920'erne begndte nogen i Europa at genopbygge naturlig jord. Det vigtigste var at skaffe sunde jord-bakterier fra den vilde natur - opformere dem og sprede dem ud på markerne. I 1940'erne var der en tysk bondebevægelse, som satte det i system. En landmand skulle aflevere noget jord - og en forsker skulle så i mikroskop se, om der var mange sunde jord-bakterier.
Det afgørende var, at man aldrig kørte med traktor eller andre maskiner, som pressede jorden. Så derfor ingen traktor eller andre tunge maskiner.
I 1970'erne var vi nogle (her ibland os, der har startet Grokraft), som også opbyggede jorden. Efter et par år kunne vi grave ned og se resultatet.
Der var tusinder af sprækker og gange, hvor biller vandrede rundt. Og derfor kunne der komme ilt og kvælstof ned. Der var rødder, det gik ned til grundvandet - og konstant sørgede for, at der kom vand opad. Derfor vandede vi aldrig. Bakterier udskiller en syrlig væske, der opløser ler og sand - og danner en nærings-væske af alle grundstoffer, som planterne så opsuger. Derfor gødede vi aldrig. Det viste sig, at planterne aldrig blev syge. Så derfor brugte vi aldrig gift til at bekæmpe skadedyr mm.
Vi snakkede med nogle gamle pensionerede landmænd, som fortalte om dengang i 1920-30'erne, hvor de skiftede fra hest til traktor. "Man bildte os ind, at det var arbejds-besparende, men det var det ikke." Det samme erfarede vi. Vi kunne producere lige så store mængder fødevarer pr. areal pr. arbejdstid - som det mekaniserede landbrug.
Vi opdagede den reelle forskel. Når man spiste vore fødevarer, blev man aldrig syg. Men flertallet af danskerne blev mere og mere syge år for år. Sygdoms-statistikken viser, at de sidste 30 år har givet en katastrofal udvikling. For 10 år siden var det cirka 25 % af os, der havde livstruende sygdomme. Nu er er det 35 %. Forskerne forudser, at det bliver 45 % onkring år 3025 - og 50 % inden år 2030. Politikerne satser på, at medicin-industrien løser problemerne. Men det giver et dårligt liv.
Vi i Grokraft vil gerne vende udviklingen - fra død jord - til livgivende jord. Og vi inviterer alle til at være med.
|