Eksempel på et kursist-hus. I stuen er der entré, badeværelse, toilet, køkken, opholdsstue (spise/undervisning). På første sal er der værelser med sovepladser til 20 personer (kan udvides til 40). Vi skal have 6 sådanne huse (120 personer).
Vi bygger et par huse om året på særlige bygge-kurser, så andre kan lære, hvordan man gør.
Tagkonstruktionen består af pile-stammer. Taget består af rug-strå. Murene består af hamp/kalk-organisk beton. Alt andet er genbrugs-materialer.
Vi skal også have en stor dome, hvor der skal kunne sidde 120 personer ved borde/bænke/stole. Her skal vi afholde konferencer, seminarer, teater, koncerter mm.
Vi satser på central forsyning af frisk vand til mad/drikke, varmt vand til opvarmning. Energien fås fra solfangere, afbrænding af biogasse (som vi laver af organisk affald), brændeovne og lille vindmølle.
Vi har eget 12-volts-strøm anlæg til vore elektroniske apparater og belysning. Alle ekskrementer fra mennesker og dyr komposteres - hvor efter det bruges som gødning til træer. Al urin ledes til et spildevands-rensnings-anlæg, hvor urinen opsuges af træer. Vi anvender mest piletræer, som giver tynde stammer til husene, men som også giver brænde til det centrale opvarmnings-anlæg.
|