|
Vore dyr
Vi vil gerne anskaffe vore dyr, når de er helt små. Så skal vi kæle med dem mange gange dagligt. De vil så opfatte os som en slags mor og far - og de vil opleve sig selv som en del af en fælles flok med mennesker og andre dyr.
Vi vil derfor anskaffe dyrene i et langsomt tempo - så de nyankomne dyr får rigelig med kærlighed og opmærksomhed - inden vi anskaffer flere dyr.
Alle dyr skal snuse til en ny-ankommen - og få at vide, at vedkommende nu er en del af vores familie.
Indenfor hver dyreart opstår der altid en anfører, der er øverst i hierarkiet. Når man fodrer dyrene, skal anføreren have først - dernæst nummer 2 i hierarkiet - så nummer 3 osv. Ellers opstår der magtkampe.
Går man tur med nogle heste, går anfører-hesten altid forest - så kommer nummer 2 i hierarkiet osv.
Vi skal have nogle katte. De smides ud om natten, hvor de fanger mus og rotter. Om dagen kommer de ind og sover det meste af tiden. På egnen er der én eller et par han-katte, der strejfer rundt i et par kilometers omkreds. De boller så alle hunnerne rundt omkring. Vi vil ikke have nogen han-kat. Men der kommer altså én med jævne mellemrum og hygger sig med vore hun-katte.
Vi skal have 10-15 høns. Engang imellem kommer der nemlig sommerfugle-angreb, hvor en million sommerfugle lægger æg i vore kålplanter. Så kommer der larver, der æder kålplanterne. Men i løbet af en uges tid æder hønsene alle larverne. Der skal være en hane. Det er hønsenes anfører - og så fungerer det sociale i flokken. Vi skal have en race, der kun lægger æg om foråret. Så samler vi æg ind - og bruger i særlige æg retter. Engang imellem er en høne dygtig til at gemme sig - og ruger på æg, så der kommer kyllinger. Det indebærer, at vi også engang imellem slagter en høne - og så får vi kød til vore katte og hunde.
Nogle gange kommer der også snegle-angreb. Og derfor skal vi også have en lille flok ænder, der æder sneglene. Ellers æder sneglene alle vore grønsager. Her skal der også være en han som anfører.
Svin kan bedst lide at gå rundt mellem buske og træer. Her snuser de og "renser" jorden for mikro-organismer, der ellers er et problem for buske og træer. Vi har kun brug for et par stykker, men også en orne (han). Det giver noget mere kød.
De græssende dyr spiser forskellige græsser. Hvis man vil have, at al græs på et markstykke skal ædes, skal der gå både får, geder, heste og køer. Det er nødvendigt, at hvert mark-stykke (på skift) ligger i kløvergræs hver fjerde år, for så kan man de følgende tre år høste afgrøder. Kløvergræsset samler kvælstof og videregiver det til planterne, som har brug det for at kunne vokse.
Både vore haver og marker er indhegnet, sådan at dyrene kan gå frit - men ikke kommer ind og æde det, som vi mennesker skal spise. Men hvert fjerde år skal der jo være græs, og så skal dyrene ind og æde græsset, inden det kvæler alting.
Der er én dyrepasser, som er anfører for hele flokken af alle dyr. Det forstår dyrene - og så er der fred og harmoni. Ellers opstår der magtkampe. Dyrepasseren kan godt introducere én eller flere medhjælpere for dyrene - og det kan dyrene godt forstå, for så er der altså også et hierarki mellem dyrepasseren og de andre mennesker.
|