Vore husdyr på Grokraft Naturhøjskole

Sygdomme opstår som oftest, fordi man spiser noget forkert. Derfor må gæster IKKE fordre vore dyr. Vi sørger for, at dyrene får præcis noget, som de godt kan lide - og som gør dem sunde og raske. Og de skal IKKE have andet. TAK!

Vi vil gerne anskaffe vore dyr, når de er helt små. Så skal vi kæle med dem mange gange dagligt. De vil så opfatte os som en slags mor og far - og de vil opleve sig selv som en del af en fælles flok med mennesker og andre dyr.

Vi vil derfor anskaffe dyrene i et langsomt tempo - så de nyankomne dyr får rigelig med kærlighed og opmærksomhed - inden vi anskaffer flere dyr.

Alle dyr skal snuse til en ny-ankommen, som så er en del af vores familie.

Det gælder også, hvis familien får en ny menneske-baby. Vores erfaring er, at dyrene synes, at familiens babyer er søde - og at man skal passe på dem - og gerne kæle med dem.

Hvis en baby kravler rundt mellem benene på en hest - og hiver i hårene på hestens ben - tror nogen, at babyen er i fare. Men set fra hestens synsvinkel - har den nu en særlig opgave - at passe på babyen - og hesten bevæger ikke et ben uden hele tiden at holde øje med babyen.

Indenfor hver dyreart opstår der altid en anfører, der er øverst i hierarkiet. Når man fodrer dyrene, skal anføreren have først - dernæst nummer 2 i hierarkiet - så nummer 3 osv. Ellers opstår der magtkampe.

Går man tur med nogle heste, går anfører-hesten altid forest - så kommer nummer 2 i hierarkiet osv.

Vi skal have nogle katte. De fanger mus og rotter. Om dagen kommer de ind og sover det meste af tiden. På egnen er der én eller et par han-katte, der strejfer rundt i et par kilometers omkreds. De boller så alle hunnerne rundt omkring. Vi vil ikke have nogen han-kat. Men der kommer altså én med jævne mellemrum og hygger sig med vore hun-katte.

Vi skal have en lille flok høns - måske 10. Engang imellem kommer der nemlig sommerfugle-angreb, hvor en million sommerfugle lægger æg i vore kålplanter. Så kommer der larver, der æder kålplanterne. Men i løbet af en uges tid æder hønsene alle larverne. Der skal være en hane. Det er hønsenes anfører - og så fungerer det sociale i flokken. Vi skal have en race, der kun lægger æg om foråret. Så samler vi æg ind - og bruger i særlige æg retter. Engang imellem er en høne dygtig til at gemme sig - og ruger på æg, så der kommer kyllinger. Det indebærer, at vi også engang imellem slagter en høne - og så får vi kød til vore katte og hunde.

Nogle gange kommer der også snegle-angreb. Og derfor skal vi også have 6-7 ænder, der æder sneglene. Ellers æder sneglene alle vore grønsager. Her skal der også være en han som anfører.

Vi skal have 2 jersey-køer (ingen tyr). Skiftevis skal de "befrugtes", så de får en kalv - og vi får lidt mælk. Vi skal også have et par får, geder, svin, kaniner ...

Vi skal have 3-4 hunde (golden retriever, beagle hunde schæfer). Deres vigtigste opgave er at beskytte vore andre husdyr mod ræve, ulve og andre vilde dyr.

De græssende dyr spiser forskellige græsser. På en græsmark skal der gerne gå både får, geder, køer og heste.

Vi skal have 2 små hestevogne. Hestene har en "orden", hvor anfører- hesten går forrest - og de andre går bagefter i hierarkiets rækkefølge.

Svin kan bedst lide at gå rundt mellem buske og træer. Her snuser de og "renser" jorden for mikro-organismer, der ellers kan give sygdomme.

Der er hegn rundt om vore haver og marker, så dyrene kan gå frit - men ikke komme ind og æde det, som vi mennesker skal spise. Alle dyr har en fælles stald, som de frit kan gå ind og ud af.

Der er én dyrepasser, som er anfører for hele flokken af alle dyr. Det forstår dyrene - og så er der fred og harmoni. Ellers opstår der magtkampe. Dyrepasseren kan godt introducere én eller flere medhjælpere for dyrene - og det kan dyrene godt forstå, for så er der et hierarki mellem dyrepasseren og medhjælperne.

Vore dyr vil gerne samarbejde med os. Vi har 3 kraftige heste (Nordbagger) til arbejde i marken. Og vi har 2 mindre slanke (New Forest) heste, som unge mennesker kan ride på. Ind imellem laver vi kurser i ridning - og i at køre med hestevogn - samt at arbejde med hest i marken.

Alle vore dyr er børne-venlige. De kan til enhver tid gå deres vej, hvis de ikke gider være med.
Man må ikke fodre dyrene.

Besøgende og kursister

Vil du gerne på besøg eller kursus på GROKRAFT, men ikke kan få nogen til at passe dit dyr - har vi et dyrehotel, der ligger ved siden af parkeringspladsen.

Dit dyr får et bur - og i dagtimerne er der en lem, så dyret kan komme ud i et udendørs bur. Der er et "køkken". Du skal selv medbringe foder og fodre dit dyr.
Du må IKKE gå ind på GROKRAFT arealet med dit dyr.

Alle dyrene bor i samme stald, hvor de frit kan gå ind og ud. De danner et fællesskab. Vi har så en staldmester - eller dyrepasser, som dyrene opfatter som anfører for hele flokken. Og dyrene lærer at omgås mennesker. Og de lærer også, at alle de fastboende mennesker er med i den fælles flok.

Vore dyr er ikke kæledyr. Men der kan godt opstå et samspil mellem et dyr og et menneske, så man tager kropslig kontakt med hinanden. Hvis en person nærmer sig et dyr, skal man snakke blidt og venligt til dyret - og kigge det i øjnene. Man kan række en hånd frem mod dyret, så det kan lugte til én. Og hvis dyret så viser interesse i nærmere kontakt, kan man age og klappe blidt.

Der kan opstå venskaber, hvor man omfavner og slikker hinanden. Dyrene har en naturlig venlighed overfor børn.

Vi satser ikke på kødproduktion. Men det sker, at vi er nødt til at holde bestanden nede. Vi får uld, når vi klipper fårene. Det bliver til sokker og trøjer. Og vi får skind, når vi slagter. Noget bliver til læder-remme, trommeskind, støvler mm.

Vi kan godt lide at få gæster; men de skal ikke gå ind og kigge i vores soveværelse. Dyrene har det på samme måde. Det er fint, at man mødes rundt om på arealet - og snakker lidt med hinanden. Men gæsterne skal ikke gå ind i stalden. Hvis de gør det, mister dyrene lysten til, at her skal være gæster.

Altså: Adgang forbudt i stalden. Undtagelse: Hvis en dyrepasser inviterer gæster til at komme ind og se stalden. Så accepterer dyrene det. Dyrepasseren går foran.