Tilbage



Hvordan

Grokraft-fonden skal oprette og drive Grokraft naturhøjskole - med 100 % biodiversitet, offentlig adgang, café, kurser, fristed, hvor man kan mødes for at inspirere, udvikle og samarbejde om tidens udfordringer.

Grokraft skal være mødested for alle interesserede grupper, partier, foreninger, organisationer og enkeltpersoner, som vil være med til at skabe en harmonisk fremtid for alle levende væsner på jorden.

Aktiviteterne skabes ud fra de enkelte deltageres engagement, forståelse, erfaringer og idéer. Vi gør det, som vi brænder for. Det er tilladt at begå fejl og lære af det. I stedet for fælles beslutninger stræber vi efter at koordinere os med hinanden.

Der skal dyrkes, så man kan sammenligne fordele og ulemper ved at bruge mini-traktor, hest og hænder. Jorden skal være fuld af sprækker og gange lavet af biller, så der kommer ilt og kvælstof ned til bakterier og rødder. Bakterier sørger for at frigive alle stoffer til planternes ernæring, så afgrøderne bliver sunde og lækre, og så sygdomme ikke opstår. Der skal dyrkes grønsager, frugt og korn til selvforsyning af fastboende, kursister og gæster.

Der skal udvikles nye former for kommunikation, organisation og samarbejde, idet vi skal overskride de begrænsninger, som er i den europæiske kulturs bevidsthedsmønster, hvor der er spaltninger i bevidsthedsstrukturen og tilsvarende spaltninger i samfundets sociale struktur.

Grokraft skal arrangere kurser, seminarer, konferencer, kulturudveksling, markedsdage, koncerter, teaterforestillinger, foredrag, sommerlejre, årstidsfester mm.

          Alt er non-profit - ingen får løn.

          Er du god til noget? – og vil du gerne have nogle nye rammer,
          så du kan udvikle noget nyt og spændende?

          Er du ung? – og vil du gerne prøve kræfter og lære noget andet
          end det, som samfundet nu tilbyder?

          Er du gammel og erfaren? – og vil du gerne bidrage til fred,
          retfærdighed og harmoni mellem alt liv?

          Vil du godt være med i et fællesskab,
          så du ikke skal klare alt selv?

          Så er Grokraft noget for dig!

Vi er alle sammen forskellige. Vi skal ikke være enige. Du er god til noget. Jeg er god til noget andet. Du gør det, som du er god til. Jeg gør det, som jeg er god til. Vi koordinerer os med hinanden. Vi har lyst til et fællesskab, hvor alle har det godt. Vi passer på hinanden - og vi hjælper hinanden.

kontakt@grokraft.dk