Kærlighed
Den mest udbredte propaganda i Vestens bevidstheds-industri er fordrejningen af kærlighed. Det handler om, at vi skal opdrage os selv og vore børn til at have nogle spaltninger i bevidstheden. Lad os først se på et par eksempler på, hvordan denne propaganda virker – og hvad vi altså skal holde op med, hvis vi ønsker ægte kærlighed.

Gift ved første blik
I denne TV-udsendelse er der nogle ”professionelle” par-terapeuter, der matcher to personer, som så bliver gift. Og i 5 uger skal de være et par, der forsøger at opbygge kærlighed. Filosofien er, at de to personer skal have nogenlunde samme væremåde og gerne have nogle fælles interesser. Der skal så også være en lille forskel, som giver en nysgerrighed og spænding, som skal gøre parforholdet interessant.

Terapeuterne vælger nogle mennesker, der har den europæiske spaltning i bevidstheden, som hedder reifikation, og som opstod i 1800-tallet, og som vi i dag udsætter børn for i 3-4 års alderen. Det normale er, at højre kropsside samarbejder med venstre hjernehalvdel – og venstre kropsside samarbejder med højre hjernehalvdel. Det naturlige er så, at de to hjernehalvdele både kan samarbejde som en fælles bevidsthed – og bruges som en polaritet, hvor man har et JEG i den ene, mens den anden projiceres ud på noget eller nogen.

Men i 1800-tallet opstod en massiv samfundsmæssig undertrykkelses-proces, hvorefter de to kropssider og to hjernehalvdele knytter sig til to forskellige dele af samfundslivet – nemlig arbejde og familie. Samfundet er i dag opdelt mellem på den ene side virksomheder, institutioner, stat, kommuner mm – og på den anden side privatlivet, familien, religionen mm. Og de normer, regler og traditioner, der er – er vidt forskellige for de to adskilte bevidstheder.

Følelsesmæssigt har man et JEG i den ene side, mens den anden side er følelsesmæssig tom. Dette tomrum var før 1800 også et JEG, men nu er det fraværet af en menneskelig følelse. Det kan man ikke holde ud. Og derfor trænger man desperat til at få fyldt denne side med noget menneskeligt. Og fordi man har projiceret denne siden udenfor sit JEG, skal siden fyldes med et andet menneske.

Før 1800-tallet kunne man også have sådan en polaritet med et JEG i den ene side – og mærke et andet menneske i den anden side. Og det normale var så, at man kunne skifte mellem at projicere denne anden side ud på forskellige mennesker, så man havde flere kærester, hvoraf én måske var den vigtigste, men hvor der også var andre, som var vigtige.

Men når man er permanent spaltet mellem højre og venstre side – og permanent har et JEG i den ene, har man brug for en partner i den anden side – hvor denne partner ”passer” til ens JEG. For kun sådan kan man føle sig hel.

Når man ikke er spaltet, er ens opmærksomhed mere rette mod flere personer, hvor den ene passer til noget – den anden passer til noget andet – og en tredje passer til noget tredje osv. Her er kærlighedsfølelsen mere oprindelig og naturlig – og retter sig mod det, som man tidligere kaldte den ”primære gruppe”. I denne grupper er der både børn, voksne og ældre. Det er en lille gruppe på 5-15 personer. Og man føler kærlighed til dem alle sammen.

Det er så i dag afløst af, at man (i bedste fald) føler kærlighed til sit arbejde – og (i bedste fald) føler kærlighed til én anden person. Det passer til kapitalismen og imperialismen.

Sex
Inden 1400-tallet var sex lige så almindeligt som at snakke sammen. En fjerdedel af alle kvinder i byerne var mere eller mindre prostituerede. I landsbyerne havde man seksuelle fester og seksuelle lege og konkurrencer. Men så kom den første spaltning i bevidstheden – den, som hedder alienation. Det handlede om, at man skulle identificerer sig med sin sjæl i hovedet – og projicere underlivet udenfor JEG’et, fordi sex var syndigt, mente kirken. Der skulle dog gå et par hundrede år og omkring 50.000 heksebrændinger og en massiv undertrykkelse af befolkningen, inden alienationen blev accepteret af almindelige mennesker. Men da det så var tilfældet, mente ”man”, at en kvinde, der havde fået barn udenfor ægteskabet, skulle udstødes i fællesskabet.

Samtidig med at underlivet sådan blev til noget syndigt, dårligt og ondt, begyndte man også at mene, at naturen og dyrene var onde. Det onde i sig selv skulle man undertrykke med forstand.

I slutningen af 1900-tallet kom så den tredje spaltning i europæernes bevidsthed – og den hedder deperdution. Og her er bevidstheden rykket fra kroppen op i hjernen. Og alle dele af kroppen er nu lige gode eller lige dårlige. Det har medført, at sex, dyr og naturen nu ikke længer er noget ondt. Til gengæld er det blevet til en slags ting eller til en hjerteløs handling.

Allerede inden deperdutionen havde vi i USA en polyamory bevægelse, hvor man ikke kun levede sammen med én partner, men med to eller flere. Det handlede om at frigøre sig fra reifikationen – og opnå den naturlige evne til at elske mere end én. De fleste familier blev kun til 3 voksne. Nogle til 4. Kun meget få blev til flere, fordi det tager MEGEN tid at skulle fortælle alt til flere partnere – og det SKAL man, hvis det er kærlighed. Der blev lavet en stor undersøgelse, som viste, at man især var glad på børnenes vegne, fordi børn har det MEGET bedre med flere forældre end kun to.

I dag er der så opstået nogle nye mødesteder, TV-serier og klubber, hvor man har polyamory på en ny måde, hvor det handler om sex og tiltrækning – men hvor kærlighed til et HELT menneske, er noget, som det deperduterede menneske ikke forstår og ikke magter.

Hvad er ægte og naturlig kærlig?
To mennesker kan have en slags kærlighed mellem deres 2 sæt tanker (hoved). De kan snakke i timevis. Og de får en befriende følelse og rus – og vil for alt i verden ikke miste den anden.

To mennesker kan så have en anden slags kærlighed mellem deres 2 sæt følelser (bryst), idet den ene har et sæt følelser om livet og mennesker – som passer godt sammen med den andens sæt af følelser om de samme emner. Man føler sig ”hjemme”. Man føler sig tryg. Man føler glæde. Man føler omsorg.

To mennesker kan så have en tredje slags kærlighed mellem deres 2 sæt kropslige energier (underliv). Det handler om sex, men også om dyrisk vilje, magt, mod mm.

I et parforhold skal der helst være alle 3 slags kærlighed – ellers varer forholdet ikke ret længe.

Hvis man har alienationen og reifikationen, er de 3 slags kærligheder meget adskilte. Og her er det så, at man skal ”passe” sammen – altså være nogenlunde ens. Og det giver så et samfund, hvor alle skal bo to-og-to så længe det holder, hvorefter man skilles og finder en ny, hvor det så også holder nogen tid.

Med deperdutionen kan man klare sig med mindre afhængighed, idet kærlighed blot er en slags vare, som man finder spændende i supermarkedet.

Hvis man slipper alle tre spaltninger i sin bevidsthed, kan man elske piger, drenge, kvinder og mænd (hvad enten de er hetero eller home eller bare seksuelle). Kærligheden knytter sig til en lille gruppe, som er en tætte familie. Det er i denne familie, at det bliver meningsfuldt at have alle 3 (ovenstående) slags kærligheder. Og det føles kun rart og naturligt, hvis alle 3 fylder meget samtidigt.

Der er dog forskel på kærligheden til-og-fra den ene i familien til den anden. Man snakker ikke lige meget med alle. Man har ikke sex med børn (de har seksuelle lege med hinanden). Man deler følelser på forskellige måder med de enkelte personer i familien. Men man mærker alle 3 slags kærligheder hele tiden.

Hvis man har kærlighed med flere på skift, opdager man, at de 3 slags kærligheder fylder forskelligt - alt efter, hvem man er sammen med. Og hvis man er sammen med to i en trekant, bliver forholdet mellem de 3 slags kærligheder også anderledes.

Hvis man altid kun er de samme to, bliver det normalt til, at de 3 slags kærligheder bliver kedelige, fordi det altid er det samme. Hvis man skifter mellem kærester eller er mere end to, bliver det normalt til, at der sker en udvikling, hvor de 3 slags kærligheder hele tiden forvandler sig.

Samtale
Er man kun to, går snakken stort set altid på samme måde - og man hænger fast i en polaritet, hvor man spærrer sig selv og sin partner inde i bestemte mønstre. Det skyldes, at vi har to krops sider og to hjerne halvdele. Er man tre, er der hele tiden en tredje, der bryder mønstret. Og så opdager man, at det er MEGET lettere at snakke sammen, når man er tre - frem for kun to. Det gør, at den kærlighed, der knytter sig til tankerne, er med til at berige de to andre slags kærligheder.

Omvendt gælder, at hvis man er tre og ikke snakker sammen alle tre, har det en negativt virkning på kærligheden.

Hvis man er reificeret - altså har en spaltning i bevidstheden mellem højre og venstre side, opleves et forhold med tre personer helt forkert. For så føler man et JEG i den ene side - og et tomrum i den anden side, som skal udfyldes af et andet HALVT menneske - ligesom sig selv.

Jalousi
Hvis man er spaltet og kun føler et JEG i sin ene side og et tomrum i den anden side, føler man sig tryg, når man er sammen med kæresten. Og hvis kæresten forsvinder, føler man afmagt og føler sig forladt. Hvis man ikke er spaltet - og kæresten er ude og "et-eller-andet", føler man bare sine to sider samtidig og et mere helt JEG.

Ind imellem vil man dog polarisere sig og projicere sin ene side ude på den ene og den anden kæreste - og på det ene og andet barn. Men her føler man ikke afmagt eller føler sig forladt. Det er bare en naturlig følelse, at man er interesseret i sine relationer, og at man drager omsorg for dem, som man elsker.

Stop med flirt
Når man er spaltet, bruger man den ene side til samfund og arbejde - og her bruger man sine tanker. Og så bruger man den anden side til familie og kæreste - og her bruger man krop og følelser. Det indebærer, at man kun kan flirte, når man prøver på at opnå kropslig kærlighed.

Det har to dårlige konsekvenser. Man berører en anden og håber, at vedkommende godt kan lide det. Men det er ikke sikkert. I de fleste tilfælde gør personen sig kold og accepterer det. I stedet for skal man spørge i klart sprog: "Jeg har lyst til at have sex med dig - vil du godt have sex med mig?" Og hvis vedkommende svarer "JA" - så går man videre - ellers ikke.

Den anden konsekvens er, at sex let bliver ensformigt, fordi man ikke snakker om det. Og man tilfredsstiller heller ikke den anden, fordi man ikke bliver klar over, hvad præcis den anden har brug for. Nogen tror, at det så bliver for hjerne-styret - og at det romantiske forsvinder. Men det er lige omvendt. Man skal snakke meget konkret om, hvad man vil og hvilke fantasier, man har. Så bliver det til et romantisk eventyr, hvor det udvikler sig - og hvor man åbner op for alt, der gemmer sig i ens egen og i partnerens underbevidsthed.

Terapeutisk sex
Som oftest har man én elsker eller elskerinde, som er den kæreste - og som man føler mest tilfredsstillende at have sex med. Det handler om, at man slapper helt af og tillader sig, at der sker det, som der sker. Og så accepterer man, at kæresten har det anderledes end én selv - og at man sådan tilfredsstiller kæresten.

Nogle går så skridtet videre i en terapeutisk proces, hvor man bevidst bevæger sig ud i nogle handlinger, som åbner op for indestængte følelser og undertrykte "gestalter", som er en slag indespærrede "ånder", der gemmer sig i underbevidsthedens mørke.

Sådanne gestalter handler ofte om det, der skete, da man var 1-2 år (alienationen) og 3-4 år (reifikationen), hvor man spaltede sig selv og fortrængte dele af sig selv, der så blev gemt i underbevidstheden. Og når sådanne gestalter frigøres, medfører det normalt gråd og magtesløshed. Og så skal man være som en far eller mor for hinanden. Efter sådan en forløsning, bliver man meget mere fri, modig og selvsikker. Man skal lige være klar over, at under selve processen kan der let komme både angstfulde skrig, men også befriende latter.

Der er ikke nogen "rigtig" måde at frigøre sig på. For nogen sker der langsomt og blidt. For andre kan der opstå voldsomme reaktioner. Det er alt sammen helt ufarligt. Men nogen har brug for bagefter at blive holdt om i 20 minutter, uden at der skal siges et eneste ord.

Mand og kvinde
Begge køn har en indre kropslig rytme, hvor kroppen reagerer med at vågne lidt op hver 1½ time. I gennemsnit går der 80 minuttter med relativ ro, så 10 minutter med lidt mere aktivitet, så igen 80 minutter med lidt ro, så igen 10 minutter med lidt mere aktivitet osv. Det ses om natten med 80 minutters dyb søvn uden drømme, så 10 minutters let søvn med drømme osv. Under den lette søvn får en mand stiv penis.

Rytmen er der også om dagen. Nogle amerikanske virksomheder, hvor folk arbejder med computer, har man sørget for, at hver har deres eget lille værelse. Og så er normen for en mand, at han efter 80 minutters koncentreret arbejde, skifter over til en pornoside, hvor han har 10 mintter med stiv penis og hygger sig, hvorefter han skifter over til 80 minutters arbejde osv. Disse virksomheder bygger på deres erfaringer, der viser, at mandens arbejde bliver mere effektiv på den måde.

Det karakteristiske for en mand er, at skiftet kommer pludseligt og hurtigt. Der er ikke nogen overgang. Det kommer som et uventet lyn fra en klar himmel. Fra det ene sekund til det næste skifter han til en seksuel energi. Han har lyst til lir, og han onanerer gerne eller har 10 minutters sex med en anden. Og lige så pludselig og hurtigt forsvinder energien igen.

Man kan jo sublimere sin seksualitet. Det vil sige, at man undertrykker det seksuelle, men bruger energien til noget andet. Det kan være arbejde. Men det kan også være at spise og drikke. Eller sludre. Gå en tur. Lege og pjatte.

I vores kultur, hvor man med alienationen (bevidsthed-spaltning) har undertrykt og fortrængt følelserne fra underlivet, kan det også blive til en slags følelsesmæssig hårdhed, hvor man lukker af for at føle noget. Og mange mænd i dag mærker ikke, at der sker noget i dem hver 1½ time.

Oprindelig har mænd og kvinder denne indre rytme. Tidligere fungerede det som et ur. Det har en præcition på plus-minus 15 minutter. Når man vågner i løbet af natten eller om morgenen, kan man føle efter - og så ved man, hvad klokken er. Da fabrikkerne begyndte at sætte ur på ved fabrikkens indgangsport, protesterede arbejderne og lavede aktioner, hvor de smadrede disse ure. Men det gik jo sådan, at kapitalisterne sejrede, og arbejderne tabte kampen. Og i dag har vi ure. Og vi føler ikke længere vores indre ur. Men det kan optrænes. Når man vågner om natten, skal man først "gætte", hvad klokken er. Og dernæst se på vækkeuret. Efter kort tid opdager man, at kroppen ved, hvad tid det - med 15 minutters præcition.

Der er nogle grupper, hvor man bruger "indianer-tid". Her behøver man ikke at gå med ur. Hvis man skal mødes kl. 14, kommer man plus-minus 15 minuttter. Det medfører, at den første kommer kl 13.45 - og den sidste kommer kl. 14:15. Derfor starter alle møder og arrangementer med en halv times indledende små-snak og igangsætning.

En kvinde reagerer ikke seksuelt på 1½-times-rytmen. Hendes rytme følger Månen. Ved Nymåne har hun æg-løsning, og ved Fuldmåne har hun menstruation. I Afrika var det normalt i landsbyerne, at man havde seksuel fest hver Fuldmåne, fordi alle kvinderne havde menstruation, og så kunne man bolle på kryds og tværs, uden at nogen blev gravid.

I samfundet i dag - hvor vores indre rytme er ødelagt af det arbejdsmæsssige "rotteræs", - har kvinder ikke længere den samme rytme - ud over, at der går 14 dage mellem ægløsning og menstruation.

I primitive samfund - altså uden rotteræs - får en kvinde seksuel lyst både ved ægløsning og menstruation. Men i vores del af verden, hvor vi har alienationens muskelspændinger og tilhørende spaltning af bevidstheden, har kvinder enten en overspænding eller underspænding i bækkenbunden. Det giver dels en smerte ved menstruation. Og dels en slaphed ved ægløsning, der gør, at kvinden har svært ved at få orgasme.

Hvis vi forestiller os en fremtid, hvor vi frigør os - og opnår det oprindeligt normale - vil kvinder være seksuelt opstemte to gange om måneden i op til at par dage hver gang. Og mænd vil være sektuelt opstemte i 10 minutter hver 1½ time.

Man kan bruge disse rytmer på forskellige måder. Dels kan man have sex med eget køn. Og det vil være helt normalt. Og dels kan man have have sex med modsatte køn. Og det kan både handle om, at man skal tilpasse sig til noget, som passer det modsatte køn - eller også kan det handle om, at det er befriende og sjovt at være sammen med det modsttte køn, fordi energien er anderledes, og det sker noget uventet - ligesom i leg.

For kvinders vedkommende behøver man jo ikke at have sex hver 1½ time; men det kan være ganske sjovt og befriende, hvis man "tillader" mænd at have en seksuel reaktion. Nogle mænd misbruger det til at gramse på kvinder - og det skal de ikke have lov til. Men lige så uskyldigt, som det er at have en kat eller hund, der opfører sig anderledes - lige så uskyldigt er det at have en mand eller mænd til at opføre sig "normalt". Det giver et friskt pust, så alle trækker på smilebåndet. Nogle kvinder tror, at de kan få en mands sympati ved at gramse på ham. Men det er lige så forkert og dårligt. Den gode reaktion er, at man kigger på hinanden og smiler.

Nogle mænd mener, at man skal give komplimenter og sige: "Ih, hvor er du smuk" - eller "Det er en yndig kjole, du har på". Men det har den dårlige virkning, at man fokuserer på kvindens udseende. Det har kometik- og beklædningsindustrien udnyttet fuldt ud. En kvinde skal have makeup, tøj, sko og smykker for at være en "rigtig" kvinde. Hvis hun bare er naturlig, er hun grim. Hun skal hele tiden skabe sit udseenede, som så bliver hendes JEG.

Her hos os i Grokraft går vi ind for at være naturlige. Og her viser det sig, at sex og kærlighed hænger sammen, så det kun er rart at have sex med sin(e) kæreste(r).