Tilbage


Kontakt os


Send os en email til kontakt@grokraft.dk. Vi er meget interesseret i samarbejde. Siden 1990'erne har der været en udvikling, hvor alle personer og grupper lukker sig om sig selv. Enhver har fokus på en bestemt problemstilling. Og så sidder man og enige med dem, der har samme opfattelse. Men al samarbejde med andre er totalt fraværende.

Vi synes, at tiden er moden til at finde sammen. Man gjorde det i slutningen af 1800-tallet og fik skabt en højskole-bevægelse og siden en fagbevægelse. Og i nyere tid fik vi en kultur-revolution i 1968-72, hvor der skete mange virkelig gode forandringer i samfundet.

Vi i Grokraft har studeret, hvad der skabte de folkelige fællesskaber - og også analyseret, hvad der gik galt. Vi har nok ikke hele sandheden - og vi bliver dagligt klogere. Men vi mener, at det er nu og i de kommende par år, at vi enten får liv i fællesskabet igen - eller at det går helt galt.

Fra forskerne ved vi, at en tredjedel af børnene græder sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord, og en femtedel skader sig selv kropsligt. Politikerne og pægagogerne forsøger at gøre "noget". Men det svarer bare til at tisse i bukserne en kold vinterdag.

Vi ved også fra forskerne, at det nu er 35-40 % af de voksne, der enten har livstruende sygdomme eller alvorlig angst og depression .... og at det inden år 2030 bliver halvdelen af befolkningen, der får det sådan. Også her forsøger politikerne sig med "noget". Men den eneste reelle forandring, der er sket de sidste par år, er, at flere og flere har svært ved at sove om natten.

Vi i Grokraft synes, at vi skal standse udplyndringen af de fattige lande, hvor den fattigste tredjedel bliver fattigere og fattigere for hver år. En sådan begrænsning vil standse den økonomiske vækst. Og det vil medføre, at det kapitalistiske system vil bryde sammen. For både i teorien og i praksis har kapitalismen brug for konstant vækst. Det er denne vækst, der har medført alle klima-problemerne med temperatur-stigninger, storme, hav-stigninger mm.

Med Grokraft-projektet vil vi gerne begynde på en udvikling, hvor vi - som folk - er selvforsynende. Vi vil producere fødevarer, der gør os super sunde. Og vi vil organisere os, så vi bliver lykkelige og kan sove godt om natten.

Vi håber, at du vil være med - både støtte vores projekt økonomisk, men også deltage på den ene eller anden måde. Vi ser frem til et samarbejde.

Venlig hilsen.

Vi ses !