Madlavning mm.
På vore sommerlejre har vi ovne, der opvarmes med gas. Og så kan vi lave "normal" mad.
Men ellers vil vi meget gerne bygge en anden ovn. Der kan være flere løsninger. Men det vigtige er, at ovnen kan indstilles til at varme 30 grader (hæve dej) - og at den kan indstilles til at varme 80 grader. Så gør man maden klar om morgenen og stiller i ovnen. Og her står den så i 8 timer - og er klar til aftensmaden. Bagningen / stegningen svarer til 2-3 timer ved 220 grader, men alle stoffer forbliver i maden (meget sund). Måske vil man på en natur-højskole hver uge bage sådanne 200-500 brød, som man dels spiser på stedet, men som medlemmer også kan tage med hjem.
Måske vil vi producere små ovne på 35x15x15 centimer, hvori der kan stå en brød-form. Og ovnen skal have termostat, så den kan indstiller til 30 grader og til 80 grader. Så kan medlemmer købe sådan en ovn - være med til at lave den. Og så kan man nøjes med at tage korn med hjem - og bage hjemme.
Måske vil en natur-højskole også lave store portioner af postejer. For eksempel lave 500 små bokse af sesam-brandnælde postej. Men gerne lave forskellige postejer fra uge til uge. Sagen er jo, der var firmaer, som for 10-15 år siden lavede lækre og sunde vegetariske postejer. Men deres postejer er blevet dårligere og dårligere. Det gælder også andet tilsvarende pålæg. Konsistensen og kvaliteten er blevet ringere år for år.
Mange af de helse-kost madvarer, som kan købes i dag, er tilsat kemikalier, der ødelægger smagen og gør maden usund. Sandsynligvis er kvaliteten lidt bedre end gift-industrielle produkter. Men udviklingen de sidste 20-30 år har været en generel forringelse. Det skyldes sandsynligvis, at befolkningen har fået ødelagt deres smags-evner, så man ikke kan smage det. Og virksomhederne har så tilført kemikalier, så produkterne kan holde længere uden forrådnelse.
Sæbe og shampoo
Når og hvis en natur-højskole begynder på det her, er det oplagt også at producere sæbe og shampoo. For 20 år siden producerede en helsekost-virksomhed en shampoo, som var behagelig at bruge. De producerer samme shampoo i dag, men nu er den ubehagelig at bruge. Efter brug føles det, som om man har fået glidecreme på huden.
Det er sandsynligvis moden, der har skylden. Kosmetik-industrien mener åbenbart, at huden skal føles crema-agtig - og den mode følger helsekost-virksomhederne.
Men på en natur-højskole skal man også kunne købe sund shampoo - og sæber, der er behagelige at bruge.
Genbrugs-tøj
For 20 år siden kunne man købe bukser, der var lette at tage på og af. Nu er de så smalle, at det er svært. Til gengæld er stoffet fulde af elastikker, så det ser ud, som om bukserne bare er et ekstra lag hud.
Men når man er i gang med at forbedre alt, kan man jo klippe bukser op og sy en lang kile ind, så buksebredden bliver behagelig.
Slik
Der var engang, hvor man kunne købe sund slik. Det kan man ikke mere. Men en natur-højskole kan så producere sund slik. Vore gulerødder har så megen naturligt sukker i sig, at et stykke gulerod smager som et bolsje. Men man kan lave ugens pose med forskellige slags slik. Det bliver børnene glade for.
Medlemmer tager jo bare en masse med hjem, når de har været på natur-højskolen.
|