I sidste halvdel af 1700-tallet var der en revolutionær bevægelse, hvor mange tog afstand fra kirkens påstand om, at dyr og mennesker kropsligt var onde, og at det var nødvendigt at hæve sig op over ens underliv, fordi Satan elles ville besætte det. Man var inspireret fra Indien om, at mennesker var sociale og kærlige. Og man dannede grupper, hvor man frigjorde bevidstheden – og lavede revolution. Der var små og store revolutioner fra 1789 til 1848, hvorefter kapitalisterne erobrede magten og undertrykte arbejderne.
Kapitalisterne mente, at arbejderne var som dyr. De ville altid leve på sultegrænsen. Hvis man gav dem lønforhøjelse, ville de bare sætte flere børn i verden – indtil de igen kom ned på sultegrænsen. Arbejderne lavede sabotager og strejker – og dannede fagforeninger. De kæmpede, indtil vi fik velfærdssamfundet. Karl Marx konstaterede omkring 1860, at arbejderne fik en spaltet bevidsthed, der dels blev til en arbejdskraft og dels et familiemenneske. Han mente dog, at arbejderklassen i kraft af dens størrelse og ensartethed havde en politisk magt, der kunne ændre samfundet.
Efter Marx’s død mente Friedrich Engels, at den del af bevidstheden, der udgjorde familielivet, var en falsk bevidsthed - kunstig skabt af kapitalisterne. Den ægte bevidsthed var samfundsbevidstheden, der var en 2-polet bevidsthed – bestående af arbejderklassen og kapitalistklassen. Og han mente, at man kom fra dyrene, og at menneskehedens udvikling fulgte den tekniske udvikling, sådan at der var en automatisk udvikling fra aristokrati til kapitalisme – og videre fra kapitalisme til socialisme.
Marxisterne i dag tænker som Engels. Kapitalisterne har kun hævet sig halvvejs op over det dyriske – og er nu mest i følelserne. Socialisterne har hævet sig helt op over det dyriske – og er nu mest i hjernen. I dag er virkeligheden den, at kapitalisterne temmelig frit udplyndrer jorden og de fattige lande – og at halvdelen af arbejderklassen arbejder på kapitalistiske virksomheder, mens den anden halvdel arbejder på offentlige arbejdspladser såsom børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem mm.
Allerede i begyndelsen af 1970’erne skete der et skift i fagbevægelsen. De ledende funktionærer gav sig selv lønforhøjelse, så de kom op på samme økonomiske niveau som de direktører, som de skulle forhandle med om arbejdernes løn og vilkår. Fagbevægelsens ledere mente nemlig, at de skulle være ligestillet med arbejdsgivernes forhandlere – for at varetage arbejderne interesser. I dag er det sådan, at både arbejdsgiverne og fagbevægelsens ledere mener, at der er den samme pose penge at fordele ved overenskomst- forhandlingerne. En generel forbedring for arbejderklassens vilkår er ikke længere noget, man snakker om.
Af mange forskellige årsager er der sket forringelser og mere ulighed. Det karakteristiske for de socialistiske partier er, at man kræver flere penge til fordringer af den offentlige service – og at der skal være mere lighed i samfundet. Altså udelukkende en kvantitativ tilbagevenden.
Vi bruger nu cirka 4 gange så mange ressourcer, som jordkloden kan reproducere. Og vi har klimakrise, biodiversitetskrise, udplyndring af ulande krise, udryddelse af dyr og planter krise og andre tilsvarende kriser. Det karakteristiske ved kapitalismen er, at den enkelte virksomhed bukker under og |
|
taber i konkurrencen, hvis man ikke hele tiden investerer og udvider. Så selvom mange kapitalister godt kan se, at der skal gøres noget ved alle kriserne, bliver de nødt til at sikre mere vækst, hvis de vil overleve.
Alle de gange, hvor der faktisk er sket store forandringer i samfundet, har der altid først været en udvikling med forandringer i folks bevidsthed. I dag er det sådan, at børn får første spaltning i deres bevidsthed, inden de er 2 år. Hermed projicerer de underlivet uden for deres JEG. Det bliver noget, som de HAR, men ikke ER. Inden de er 4 år, gennemfører de den anden spaltning, hvor deres JEG knytter sig til den ene kropsside – og skaber individualisme - mens den anden side bliver følelsesmæssig tom. Og når de er 10-14 år gamle, flytter deres JEG fra hjertet op i hjernen, så de bliver tilskuer til sig selv. Det er et kulturmønster, som psykologerne i dag kalder selvfølgeligt og naturligt. Og det er et bevidsthedsmønster, der passer til og fastholder det nuværende samfundssystem og verdensorden.
Strukturen i bevidstheden og strukturen i samfundet er ens. De to mønstre har skabt og skaber gensidigt hinanden. Nogen mener, at man først skal forandre samfundet – så vil bevidstheden bagefter ændre sig. Andre mener, at man først skal ændre bevidstheden – så vil samfundet bagefter ændre sig. Men begge disse to grupper tager fejl. Historisk viser det sig, at varige forandringer kun er opstået, når de to processer sker samtidigt.
Vi skal ikke bare i supermarkedet vælge noget andet mad, end vi plejer. Vi skal genopbygge den naturlige jord. Dybe rødder ned til grundvandet, så der konstant vandes nede fra. Masser af biller, der graver tusindvis af luftkanaler langt ned i jorden, så der kommer ilt og kvælstof ned. Opformering af sunde jord-bakterier fra den vilde natur - og ud og ned i jorden med dem, hvor de tisser og opløser sand og sten – og danner en næringsvæske af alle grundstoffer, som planternes rødder opsuger. Når vi spiser sådanne planter, bliver vi mætte og raske. Så kan vi nedlægge de fleste hospitaler, og så behøver vi ikke mere medicin.
I Danmark kan vi producere masser af organiske byggematerialer, masser af planter til tøj-produktion og masser af sunde fødevarer – til om mod 20 millioner mennesker, hvis vi bruger al jord. Hvis halvdelen skal være vild natur, er her kun plads til 10 millioner. Vi kan blive et fantastisk rigt land med total selvforsyning. Hvis vi indretter os sådan, kan vi nøjes med halvtidsarbejde.
Kapitalisterne mener, at vi skal fortsætte fremad som nu – med mere og mere arbejde – mere og mere stress – mere og mere ødelæggelse af naturen osv. Socialisterne mener, at vi skal besætte fabrikkerne og de offentlige kontorer. Og så skal vi have flere sygehuse, mere medicin og flere plejehjem. Alle de politiske partier mener, at vi skal fortsætte med den nuværende bevidstheds-struktur, hvor der kun kan ske kvantitative forandringer, - og hvor enhver forandring skal gælde alle mennesker, så vi centralt beslutter noget, hvorefter alle skal gøre det, som der besluttet.
Vi foreslår noget andet. Vi vil lave nogle natur-kultur-mødesteder, der skal fungere lidt ligesom højskolerne i slutningen af 1800-tallet, hvor man lokalt skabte nye fællesskaber, der totalt forandrede hele samfundet. Vi inviterer alle til at være med. Alle har ret til at få en ny chance. Det er tilladt at blive klogere.
|