Højre-orienteret
Det gamle adelvælde handlede om, at en adelsmand havde en lille privat hær. Og han havde "erobret" et område, hvor de lokale landsbyer og bønder var tvunget til at bygge en borg til adelmanden samt forsyne ham og hans folk med fødevarer. De fleste adelsmænd var ret grusomme, så der opstod krig mellem adel og bønder. Men til sidst valgte bønderne én adelsmand til konge - og sendte unge mænd til ham, hvor de var soldater i et par år. Så kunne man klage til kongen - og han kunne så irettesætte en lokal adelmand.

Kirken mente, at mennesker kropsligt var onde, og at de skulle hæve sig op over det dyriske i deres underliv - og altså undertrykke sig selv. Men i 1700-tallet kom der sømænd hjem fra Indien og fortalte om de indiske bønder. De hævede sig ikke op over deres underliv - og de var ikke onde. Der kom så en frigørende bevægelse, hvor bønder tog afstand fra adel og kirke. Og samtidig opstod det, som siden er blevet kaldt kapitalisme, idet nogle fra adelen også tog afstand fra den gamle adel. De huggede hovedet af den "gamle" adel - og dannede et parlament, hvor de så skulle bestemme over samfundet.

Der var små og store revolutioner fra 1789 til 1848, hvor efter kapitalisterne satte sig på magten. Senere blev de til borgerskabet, der i resten af 1800-tallet skabte den borgerlige kultur, som vi i dag kalder de højre-orienterede.

De har skabt det, som man i Vesten nu kalder den frie verden. Det enkelte menneske er ikke længere bundet af at være en del af et fællesskab. Enhver kan gøre, som man har lyst til - og skabe sit eget frie liv. Man har ikke brug for en masse teorier om, hvad der er rigtigt og forkert. Man skal bare mærke efter i sit hjerte - og så gøre det, som man umiddelbart føler for.

Venstre-orienteret
I slutningen af 1700-tallet kom der revolutioner i Europa. Folk forkastede kirkens tro på, at vi er født onde. Og der rejste sig en folkelig bevægelse med visioner om et andet samfund, hvor man levede i fællesskaber. I 1810 var der en filosof, som kaldte bevægelsen for socialisme. Omkring 1850 lykkedes det kapitalisterne at standse bevægelsen. Og den brede befolkning blev arbejdere på fabrikkerne.

Kapitalisterne mente, at arbejderne altid ville befinde sig på sultegrænsen. Hvis man gav lønforhøjelse, ville de bare sætte flere børn i verden - og så kom de ned på sultegrænsen igen. Arbejderne lavede sabotager og strejker - og fik efterhånden bedre arbejdsvilkår. Efter den fransk-tyske krig i 1870-71 besatte arbejderne i Paris hele byen, men blev nedkæmpet af militæret. Herefter skiftede de socialistiske teoretikere over til at mene, at man først skulle lave revolution og sætte sig på samfundsmagten. Og så kunne man bagefter starte en udvikling frem mod socialisme.

I løbet af 1900-tallet har de kapitalistiske magthavere sørget for, at vestlige firmaer har kunnet købe jorden i de fattige lande, sådan at de fattige nu bor i slum rundt om storbyerne. Ulandshjælpen er stort set gået til at bygge jernbaner og havne, så alt det, som de vestlige firmaer har kunnet producere, er transporteret her til Vesten - i stadig større mængder år for år.

Det har medført, at arbejderne her i Vesten har fået et velfærdssamfund med overflod af billige varer. Købekraften for en arbejder er ikke steget gennem de sidste 40 år. Men der er råd til at købe masser af mad, alkohol og plastik-dippedutter. De rigeste kapitalister ejer nu 99 % af alt, hvad der findes på jordkloden.

Arbejderne her i Vesten er ikke revolutionære. Alle fælleskaber er gået i opløsning. Man er blevet individualister.

Socialisterne har en teori om, at kapitalismen har en indbygget mekanisme, så den hele tiden er nødt til at vokse med flere arbejdere og mere materielt forbrug. Og man mener, at udplyndringen af de fattige lande før eller siden vil medføre, at der kommer revolutionære opstande. Derfor mener disse revolutionære socialister, at man hele tiden skal repetere teorien - og så vente på, at kapitalismen bryder sammen.

Højre-venstre
Historisk har europæerne den gamle jødiske bevidsthed i venstre kropsside (højre hjerne-halvdel) og den gamle græske bevidsthed i højre kropsside (venstre hjernehalvdel). De to tankegange er modsat rettede. Går man ind for den ene - tager man afstand fra den anden.

De borgerlige identificerer sig med den gamle jødiske bevidsted, hvor man bare skal mærke efter i sit hjerte. Og socialisterne identificerer sig med den gamle græske bevidsthed, hvor man har en to-polet tankegang med analyser og teorier, og hvor man skal styre og kontrollere alting.

Det karakteristiske for de europæiske samfund i dag er, at alle har begge de to tankegange - én i hver hjernehalvdel. Man identificerer sig med den ene - og tager afstand fra den anden.

Og det meget sørgelige og meget problematiske er, at man slet ikke er i stand til at opleve andre tankegange. Man ser bare, at de "andre" tager fejl - og så gør man det modsatte.