Samarbejde mellem dyr og mennesker
For at skabe det gode liv, skal mennesker og dyr samarbejde. Dels har mennesker en funktion ude i naturen. Vores "opgave" er at regulere og genoprette. Og dels har dyrene en funktion i menneskers jordbrug, når vi skal dyrke fødevarer.

Engang imellem kommer der en ubalance i naturen, så der pludselig kommer en million sommerfugle og lægger æg i vore planter, som så bliver ædt af larver. Derfor skal man have cirka 10 høns. De kan spise utrolig mange larver - og æde dem allesammen i løbet af en uge.

Nogen gange kommer der masser af snegle, og derfor skal man have 5-10 ændre (Moskus-ænder eller Indiske-løbeænder), og de æder alle sneglene.

Så kommer ræven og dræber alle ens høns og ænder. Og derfor skal man have et par hunde, der skal sove sammen med dyrene. De holder vagt om natten - og holder ræve og andre rovdyr væk.

Om vinteren kommer mus og rotter ind i husene. Især rotter æder alt - og larmer hele natten. Derfor skal man have nogle katte.

Når man dyrker på naturens præmisser, kommer der også giftige planter. Dem æder gederne, så derfor skal man have et par geder.

For at dyrke fødevarer, der smager godt og indeholder alle grundstoffer, skal man have komposter, hvor man opformerer sunde jord-bakterier, som skal spredes ud på de enkelte jordstykker hvert fjerde år. Disse jord-bakterier er ens vigtigste "husdyr". Man skal sørge for, at de har rigeligt at drikke (komposten skal være fugtig, men ikke våd), og komposten skal ikke bare være organisk affald - men indeholde en alsidig kost, hvor bakterierne får alle grundstoffer i sig.

Ind imellem opstår der ubalance i et stykke jord - med forskellige dårlige bakterier mm. Og derfor skal man have nogle grise. Man sætter et hegn op om det areal, hvor der er et problem. Og så æder grise alt levende.

For at dyrke fødevarer, skal ethvert markstykke hvert fjerde år ligge i græs. Græs laver en masse rødder. Nogle går ned til grundvandet og sørger for, at der er en konstant vandstrøm opad. Andre laver små fine rødder, som er mad for de bakterier, som man har tilført. Og nogle samler kvælstof, HVIS altså man ikke trykker jorden med traktor eller andre maskiner. Når jorden ikke er trykket, laver billerne en masse luft-kanaler 1½ meter ned, så ilt og kvælstof kan sive ned i jorden. Kvælstof er meget vigtig for, at en plante kan vokse.

Bakterierne udskiller syre og opløser sten, sand og ler - og danner en næringsvæske af alle grundstoffer, som planternes rødder suger til sig. Så får planterne alle grundstoffer. Og når dyr og mennesker spiser disse planter, får man også alle grundstoffer i sig. Og så bliver man aldrig syg.

Fordi det er nødvendigt med græsmarker, er der brug for græssende dyr - ellers kvæler græsset alt. Man kan have får, som giver uld. Man kan have køer, som giver mælk. Og man kan have heste, som gerne vil arbejde sammen med mennesker, hvis det belønnes (lækkert foder lige efter arbejde). Det er kun på haver og marker, at der er brug for græsning. Ellers må græsset gerne etablere sig.

Det er nødvendigt med træer, som fuglene kan sidder i. Der er brug for fugle til at holde bestanden af insekter nede. En fugl sætter sig på en gren og kigger sig omkring. Er der et lille rovdyr, der gemmer sig? Hvis ikke, flyver fuglen ned og æder et insekt. Hvis der ikke er sådan en gren, tør en fugl ikke lande på jorden - og så opstår der ubalance.

Insekter vil gerne æde af ens planter. Men en plante kan beskytte sig på to måder, hvis den får alle grundstoffer i sig. Plantens celle-vægge indeholder masser af kisel-krystaller, som er en slags batterier, der gør, at cellen kan åbne og lukke. Den åbner for at tage gode stoffer ind - og lukker for alt andet. Hvis cellen ikke har nok kisel i væggene, er cellen halv-åben hele tiden - og så modtagelig for sygdomme. Dernæst kan en plante udskille en lugt, som får insekter til at fjerne sig.

Det sker, at der også opstår ubalance i ens haver og marker, sådan at en plante bukker under. Måske af en virus. Så bliver den syg. Men så viser det sig, at skade-dyr faktisk er gavn-dyr. For så kommer der en masse insekter og spiser planten hurtigt, så sygdommen ikke breder sig til naboplanterne. Der kan dog komme for mange af sådanne gavn-dyr, men så har vi fuglene til at holde bestanden nede.

Når man arbejder på naturens præmisser, skal man aldrig vande eller gøde eller bekæmpe skadedyr. Men man skal have en kompostbunke med sunde fødevarer til de bakterier, som man opformerer. Og man skal have en stald. Dyrene elsker en stald. Hvis de sover ude, er der hele tiden én, der er vågen og holder vagt. Og hvis et rovdyr dukker op, skriger vagten, så alle vågner og flygter. Men i stalden sover alle trygt.

Man behøver ikke spærre husdyrene inde eller binde dem. De er med i familien - og vil gerne yde noget. Det er dog nødvendigt at forhindre dem i at komme ud på vejene, hvor de vil blive kørt ned af biler. Hvis ens areal er passende i størrelse og spændende at opholde sig i (træer, buske, enge, vandhuller), føler de sig hjemme og har ikke trang til at komme væk.

Vild natur

Fodring
Inden for hver dyreart er der et hierarki med en anfører - og så er der nummer 2 - og nummer 3 osv i en bestemt orden. Når dyrene går, er det anføreren, der går forrest. Og når vi mennesker fodrer dyrene, skal man ALTID fodre anføreren først - og så de andre dyr i den rækkefølge, som hierarkiet angiver.

Hvis man en enkelt dag ikke fodrer anførerhesten før de andre heste, bliver den helt vild - og viser de andre heste, at den er anfører - ved at sparke efter mennesket, der ikke respekterer den. Der kan være andre lignende situationer, hvor en hest sparker - men kun hvis man tilsidesætter hierarkiet.

Der skal være en anfører blandt menneskene. Hvis der er flere menneske-anførere, bliver dyrene forvirret. Men dyrene kan godt indordne sig under alle dyrepasserne, hvis der bare er en menneske-anfører, der ind imellem markerer sig. Hvis der er en person, som gerne vil være med i dyrepasser-gruppen, skal menneske-anføreren præsentere vedkommende for dyrene - og så forstår dyrene det - og retter sig også efter den nye dyrepasser.

Arbejde
De mere intelligente dyr vil gerne "arbejde" for menneskene. Så føler de, at de er med i familien. Og hele storfamilien af mennesker og dyr oplever sammenhold. Men dyrene har det lige som mennesker, at man kun gider arbejde, hvis man får løn. Og dyrene skal have løn umiddelbart efter, at arbejdet slutter. Så hvis man for eksempel går med en hest eller to ude i marken og arbejder et par timer, går man umiddelbart efter ind i stalden - og serverer 4 retter lækker heste-måltider: korn, gulerødder, æbler og hø. Det husker hestene til næste gang, der skal arbejdes - og er derfor villige til det.

Cirkus
Dyrene skelner ikke mellem arbejde og cirkus. Så på markedsdage, rundvisninger og andre særlige dage kan man lave cirkus. For eksempel kan ænderne lære at gå i en cirkel, mens de skræpper. Og når dyrepasseren råber H-O-L-D-T, standser de. Og så skal de straks have løn (lækker foder). Man kan også få heste til at rejse sig på bagbenene og vrinske - hvorefter de skal have løn - en lille lækker godbid.

Hop og spring
En kanin har seletøj på - og en snor, som et barn holder. Og så går man fra forhindring til forhindring, som kaninen hopper over. Når man rider på en hest, behøver man ikke seletøj (sadel, tømme mm). Men man kan lave en ridebane med nogle små forhindringer, som hesten skal springe over - og så skal der være noget seletøj, som man kan holde fast i.

Kørsel
En hund kan trække en lille vogn, hvor der kan sidde et barn. En hest kan trække er to-hjulet hestevogn, hvor er kan sidde 2-3 personer. Man kan så tage ture rundt på stierne. Man skal huske hierarkiet mellem dyrene - hvem der skal være forrest osv. Og aller forest skal der være en dyrepasser, som dyrene følger.

Slagtning
Vi har ikke rovdyr til at holde bestanden nede. Så ind imellem er det nødvendigt at slå et dyr ihjel. Man anvende en bolt-pistol. Man tager et dyr ind i en lokale, kæler med det og holder bolt-pistolen mod dets hoved - og trykker af. Så lyder der et BANG - og en lille stålstang slås 5 centimeter i hjernen på dyret, så det dør.

Kødet anvender til katte og hunde, men kan også bruges til menneskefoder. Vi går dog ikke ind for kødproduktion - men det er acceptabelt at spise noget animalsk efter en slagtning.

Huden trækkes af dyret og garves, så man får skind og læder. Det anvendes til at lave støvler mm. Det skal også bruges til seletøj (remme) til trækdyr.

Dun og fjer anvendes til isolering og dyner. En dun-dyne lægger sig alt for tæt mod kroppen og gør, at man sveder for meget. En fjer-dyne giver ikke tilstrækkelig varme. En passende blanding føles lækker og er helt perfekt.