|
Den mad, som man kan købe i dag, indeholder fra en tredjedel til halvdelen af de stoffer, som vore kroppe har brug for. Når grønsagerne bliver høstet på marken, lægges de i kasser i kølehuse eller køle bokse. Her er temperaturen så lav, at det svarer til, at et menneske ligger i koma. Så bliver varerne kørt i kølebiler ud til butikker. Og så skal de sælges hurtigt, for allerede inden et par dage begynder de så småt at rådne.
Når vi så køber disse fødevarer, lægger vi dem i køleskab. Og så kan de holde sig en lille uges tid. De ligner rigtige grønsager. Men de indeholder stivelse - i stedet for sukkerstoffer, som de burde indeholde. Der er heller ikke olier i dem. De er tørre. I bedste fald smager de af pap eller ingenting. Men mange af dem smager dårligt. De er beske, og man får det dårligt af at spise dem.
De grønsager, som vi på Grokraft Natur-højskole producerer, trækker vejret. De indtager ilt og afgiver kuldioxid - ligesom vi mennesker og alt andet rigtigt levende. Vi opbevarer dem ved en temperatur på 8-10 grader. Så kan de holder sig friske og levende - frem til næste års høst.
Når man har købt vore fødevarer, skal de ikke spærres inde i et lukket køleskab. Man kan godt - men så skal man bore et par huller i køleskabet, så fødevarerne kan ånde. Temperaturen skal være 8-10 grader. Så holder grønsagerne sig længe. Der må ikke komme agurk, tomater og frugt ind i samme skab. De afgiver lugte, som er gift for grønsagerne.
Man kan lave sit eget køleskab. Det er bare et skab. Så graver man ned i jorden, fordi temperaturen 80 centimeter altid er cirka 8 grader året rundt. Så stikker man et rør eller tyk slange ned - og røret og slangen forlænges op til køleskabet. I toppen af køleskabet placerer man en lille blæser, der drives af 12 volt elektricitet. Den suger luften op til køleskabet og videre opad. Her laver man så en slags skorsten op til den fri luft. Så er der ventilation - og den rigtige temperatur i skabet. Men der skal også være frisk forsyning af ilt. Derfor skal der være et eller et par huller i siden af skabet. Så vil ventilationen trække ilt ind.
Man kan godt købe stort ind - for grønsagerne kan holde sig i månedsvis i sådan et skab. En grønsag skal selvfølgelig være hel. Ellers er det en såret grønsag, der er ved at dø.
Alternativt klarer man sig med et lille traditionelt køleskab, men udskifter termostaten, så temperaturen kan holdes konstant på 8 grader. Og så borer man 2 huller i køleskabets side. Det ene forneden - og det andet for oven. Så kommer ilt ind og kuldioxid ud.
Når man tilbereder vores mad, kan man godt gøre det traditionelt. Så koger og steger man ved høje temperaturer, så alle de gode stoffer forsvinder. Men man kan godt koge og stege ved lav varme. Man kan for erksempel "koge" kartofler ved 60 graders varmt vand - og så lade det varme i 1-2 timer.
Vores korn opbevares tørt i en pose eller sæk. Her kan det holde sig i op til 7 år. Når man skal bruge det, lægges kornet i blød i noget vand. Efter 8 timer er en kerne vokset til dobbelt størrelse - og er lige så sød som en rosin.
Man bager brød ved 60-80 grader i 8-12 timer. Når man skærer en skive brød, er det lige som om, der allerede er et lag tyndt smør på. Det er olien i kornet. Brødet har også en lækker sødlig smag.
Alle vore fødevarer indholder samtlige næringsstoffer (grundstoffer), så man bliver super sund og aldrig syg.
Grønsagerne har forskellige slags sødme. Et lille stykke gulerod smager som et bolsje.
|