Stoffer
Vi lever i et samfund, hvor vores naturlige bevidsthed systematisk ødelægges - og vi havner i et spilttet og stivnet energimønster.
RØD er høj elektrisk ladning på kroppens overflade. GUL er lav ladning. BLÅ er over- eller underspændte muskler.
Via nervetrådene overføres energimønstret til hjernen, så der her opstår samme bevidstheds-struktur.
Det giver angst, frustration, vrede - og trang til desperate handlinger. Og så er det, at man kan indtage nogle stoffer, som dæmper disse følelser.
Vi skelner mellem bløde og hårde stoffer. De bløde er tobak, kaffe, alkohol, hash og lignende. Hvis man bruger dem i små mængder engang imellem, giver de en slags afslapning, så man kan holde ud at leve i det-her samfund, hvor tanker og følelser meget af tiden er ødelæggende for én selv.
På Grokraft stræber vi efter ikke at bruge sådanne stoffer, men hjælper hinanden med at slippe ud af den splittede og stivnede bevisthed, som vi bliver presset ind i. Men vi accepterer, at nogen bruger disse bløde stoffer. De skal bare gøre det - uden at "genere" andre, der ikke vil bruge det. De fleste af os i Grokraft bruger det ikke.
Hårde stoffer
Der er mange hårde stoffer, og de bliver billigere og billigere - og lettere og lettere at få fat i. De bliver også mere og mere "effektive", så man ikke kan mærke noget. Men de bliver også mere og mere farlige. Man bliver afhængig af dem - og man kan dø af dem.
Vi accepterer ikke hårde stoffer på Grokraft.
Vi forstår godt, at flere og flere unge tager hårde stoffer. Hvis du gør det, skal du vide, at vi ikke fordømmer dig. Det er ikke din skyld, at du ødelægger dig selv. Det er samfundets skyld. Vi magter ikke at løse samfundets problemer. Men når du er stoffri, er du velkommen her. Så mangler der bare en proces, som alle andre også skal igennem - nemlig at slippe stivheden og spaltningerne i din bevidsthed. Vi forsøger at hjælpe hinanden, så godt vi kan. Det tager noget tid. Nogen klarer det på et par måneder - andre skal bruge et par år. Des mere vi er åbne og samarbejder, des hurtigere klarer vi det.
- alle har ret til en ny chance -
- alle kan opnå fri bevidsthed -
|