Jordbrug
Vi skal slå kornet - ligesom vi gjorde i 1970'erne. Vi skal anskaffe en "selvbinder" med et meget stort gummihjul. 2 nordbagger-heste (i god fysisk form) trækker den. Det store hjul trækker "maskineriet", der slår kornet, fører det op og binder det til neg, som kastes ud på marken.

Hestene skal også trække en græs-slåmaskine. Den består af en stribe sakse - tilsammen lidt over 1 meters bredde. På stierne kører man først den ene vej og slår halvdelen af stiens bredde. Og så kører man den anden vej og slår den anden halvdel. Dernæst kører man med en heste-rive, der samler græsset i nogle bunker. Og til sidst kører man med en hestevogn og samler græsset op og lægger det i tørre-laden, som kun består af et tag. Det tørrede græs bruges som foder om vinteren til de "græssende dyr".

Når kornet er slået, stilles 3 neg op ad hinanden på marken, hvor de står og tørrer i 3 uger. Dernæst køres de ind i tørre-laden, hvor de tørrer videre i 3 måneder. Så skal negene lang-halms-tærskes, så kernerne slås af. Og negene kan herefter bruges til stråtag. Kornene skal lige igennem en mini-tærsker, der betjenes med et håndsving. Her adskilles kernerne fra avnerne. Kernerne kommer så op på et tørreloft.

Her ligger kernerne i et lag på 10-12 centimeter. Ind imellem går man med en korn-skovl og vender kernerne. Efter 3 måneder er kernerne klar til at spise. Man kommer kernerne i sække, som anbringes i et kort-kammer. Og herfra kan man så hele det følgende år hente korn, som er fulde af alle grundstoffer, indeholder korn-sukker (i stedet for stivelse, som er det, man kan få i dag) - og er fulde af olier.

Når gulerødder og andre rodfrugter skal høstes, går man først med en heste-plov, hvor sideskæret er skåret af. Ploven laver så kun en bred og dyb revne i jorden tæt på rækken af rodfrugterne. Herefter kører man med en hestevogn langs rækkerne. Rodfrugterne kan nu meget let trækkes op med håndkraft og lægges på hestevognen. De skal så have skåret toppen af - og lægges i en "kule". Det er en bunke, hvor der kan ligge 1-2 tons rodfrugter - dækket af et lag halm.

Der skal være en luftkanal i bunden og toppen af kulen - og nogle rør ud til siden. Rodfrugterne indtager ilt og afgiver kuldioxid. Så der skal være god luft-ventilation. Rigtig udført holder rodfrugterne sig "friske" helt frem til næste sommer. Man kan ind imellem tage 50 kg i en sæk og stille den i grønsags-kammeret. Man bruger en lille mini-hestevogn - det er lettere end en trillebør.

Telte
Vi har afholdt sommerlejre i 7 år. Hvert år har vi kasseret 1-4 telte, fordi de var for dårlige. Og vejret er blevet mere og mere blæsende. For et par år siden kunne vi stadig købe telte med så mange barduner, at teltene kunne klare stormvejr. Vi måtte dog selv lave store pløkke (har lavet flere hundreder) I dag kan vi ikke købe sådanne telte. Nu er teltene for svage, og der er ikke barduner nok.

Måske kan vi finde en god telt-producent i Kina og købe 150 telte, der har rigelig med barduner. Men måske skal vi have et telt-værksted - på en af vore natur-højskoler. Måske skal vi på en anden af natur-højskolerne lave et snor/reb værksted. Her laves reb til barduner. Men der er også brug for megen snor til at lave tag-konstruktion - og herefter binde neg på - til stråtag.

Læder
Når et dyr dør, tager vi dens pels. Renser pelsen, lægger ege-bark på den, ruller sammen - og lægger den ned i jorden, hvor den ligger et år og garver. Så får vi noget godt læder. Det læder, som man kan købe i dag, holder kun et par år. Det læder, som vi vil lave, holder 20-50 år. Måske skal vi have et læder-værksted på en af vore natur-højskoler. Der skal laves træk-tøj til heste og køer.

Og der skal laves arbejds-støvler til alle, der arbejder i marken. Vores erfaring er, at når man først har vænnet sig til sådanne støvler, går man gerne med dem dagligt hele året rundt. De er vandtætte, men kan ånde. Og de tilpasser sig de fødder, som de er på.

Vi vil gerne have en masse sådanne støvler i alle størrelser til gæster og kursister. Vi vil også laver trommer. Vi er mest inspireret af øst-afrikanske trommer, hvor man får en dyb behagelig klang, når man slår på dem med hænderme eller med en kølle med et blødt "hoved".

Bio-brændsel
På kostskoler i Indien er det normalt, at man laver bio-brændsel af al organisk affald. Man graver et stort hul i jorden, hvor man kommer bio-affald ned - dækket hullet - hvorefter der produceres gas. Så pumper man gassen over i en slange fra et traktor-dæk. Og her er der så en ventil, hvor man åbner og lukker for gassen. Vi vil noget lignende. Gassen kan bruges til opvarmning i vaskehuset (tøj og krops-vask).

Måske skal vi på en af natur-højskolerne have et værksted, hvor man producerer drivmidler til køretøjer. Det kan være bio-gas eller bio-disel - og køretøjerne skal ombygges/indstilles til det. Det ideelle er, at kørslen begrænses til den mængde drivmiddel, som vi selv producerer.

Vi vil gerne have en bus, så vi kan hente og bringe børnehave-børn, skoleklasser og gamle fra plejehjem - så de kan komme og opleve vores fantastiske alternative zoologiske og botaniske "have". Så er der hestevogns-kørsel rundt på stierne. Vi har små og store hestevogne, så der sammenlagt let kan sidde 20 voksne eller 30 børn. Man standser på nogle "natur-stationer", hvor der er særlige oplevelser.