I Afrika er det blevet moderne med en "tre-i-en-ko". Den har 3 funktioner. Den er et træk-dyr (i stedet for hest og traktor). Den giver mælk. Og den føder kalve, så man får kød.

Når man arbejder med hest, skal man have en line fra hestens mund rundt om sig - og læne sig bagover for at holde farten nede. Det behøver man ikke med en ko. Den går i samme tempo som et menneske. I dag bruger man et særlig seletøj, som koen får på. Det er nogle remme og en kæde - hvorfra der går tov bagud til det, som koen skal trække. Man kan se sådan et seletøj inde på National Museet i København. Her udstilles det sammen med andre gamle ting fra landbruget i 1800-tallet. Men seletøjet blev først opfundet af en tysker i 1930'erne.

I Afrika ødelægger man ikke kødet, når det tilberedes. Man har en papkasse, der er foret med noget staniol-papir. Om morgenen lægger man et stykke kød derned - og dækker med en glasplade. Og i de følgende 8-10 timer bages kødet langsomt, så det bliver meget lækkert - og klar til at blive spist til aftensmad.

Det normale er, at hver familie kun har én ko. Og på års-basis giver det så lidt kød, at det ikke er skadeligt for kroppen.

Hvis man skal pløje eller noget ligenende, samarbejder man, for så skal der bruges 2 køer.

Det største problem er, at en ko skal have meget at spise. Hvis der er megen fri natur, hvor koen kan gå og spise, er det ikke noget problem. De fattige små-bønder i Afrika har ofte problemer, fordi deres ko får for lidt og for dårlig mad - og bliver syg.

På Grokraft Natur-højskole har vi måske 2 køer - måske ingen.