Tilbage



Udvikling

Hvordan er vi kommer hertil?   -   Hvad skal vi nu?   -   Tommy Falkeøje fortæller.



1. Historisk udvikling (1:01)
Fortiden er noget, hvor mennesker var dummere end nu, idet bevidstheden har udviklet sig fra aberne til vores forstand i dag, hvor vi i Vesten er længere fremme end alle andre kulturer - bilder vore magthavere sig ind. Tror du på dem? Eller vil du godt vide, hvordan den historiske udvikling egentlig er foregået?

 
 

2. Mellemøsten 1700 før år 0 (1:43)
Skriftsproget opstår. De tidlige skrifter viser, at mennesker dengang var lige så intelligente som os i dag. Det grundlæggende i vores DNA har ikke ændret sig siden dengang. Som vi skal se, har vores kultur i de følgende mange år udviklet sig i en dummere og dummere retning - byggende på magt og begær. I de sidste 300 år er der vokset en revolutionær bevægelse op. Den har mest lidt nederlag - men efterladt flere og flere af os med en større indsigt og forståelse.

 
 

3. Fra Paradis til territorium (2:25)
Klimaet var både varmt og fugtigt, så folk kunne nøjes med at plukke deres mad. Men så blev det mere og mere tørt og udviklede sig til steppe og ørken. Man fældede træerne, lavede marker og begyndte at producere mad. Der kom krige fra 1200-800 før år 0 om at erobre et territorium ved en flodebred eller en oase.

 
 

4. Astrologi (1:54)
Man opdagede, at planeterne påvirkede vores bevidsthed. For eksempel mødes Jupitor og Saturn hvert 20'ende år - idet Jupitor bevæger sig hurtigere rundt om Solen end Saturn. Efter "mødet" giver det en bevidsthed om, at der skal ske en ny udvikling, hvor man skal prøve noget nyt. Og i slutningen af perioden går alting i stå, og man tænker over, hvad der er sket. Når Jupitor så igen bevæger sig foran Saturn, begynder man at kigge frem - og tænke over, hvad der nu skal ske. (Det mærker man selvfølgelig kun, hvis man ikke er stresset).

 
 

5. Hvordan opstod Gud? (1:51)
I krigene om at skaffe sig et territorium, begyndte man at knytte sig til en kraft fra en planet. Den hær, der havde den stærkeste kraft, sejrede i krigen og fik dermed et landområde. Der var så en hær, der knyttede sig til Solen. Og de sejrede og fik et stort territorium - med fred gennem mange år. Ud over kraften fra Solen begyndte man at mene, at der også var en jordisk kraft, fordi vandet i floden kunne stige og falde. Man tænkte så, at der kun var én kraft, der dels virkede med lyset fra Solen, men at denne kraft også kunne straffe folk med at lade flodens vand stige og oversvømme landsbyerne, hvis man ikke rettede sig efter kraftens vilje. Denne kraft kaldte man Gud (Jahve).

 
 

6. Græsk og jødisk bevidsthed (2:14)
Omkring år 0 var halvdelen af befolkningen omkring Jerusalem grækere - og den anden halvdel jøder. På universitet i Alexandria erkendte man, at man havde den græske bevidsthed i højre side og den jødiske i venstre. Og man forsøgte med healing og terapi at få de 2 bevidstheder til at smelte sammen - fordi de trak i modsatte retninger. Det kunne man ikke. I Europa har vi stadig denne dobbelte bevidsthed - og der er også nogen, der i dag forsøger at forene dem - og det lykkes heller ikke. (Man kan skifte mellem dem - og skifte til flere andre - men ikke forene dem).

 
 

7. Indisk og jødisk bevidsthed (1:44)
Jerusalem var handels knudepunkt mellem Indien og Mellemøsten. Den historiske Jesus (og andre) kombinerede de to kultures bevidstheder. Der opstod - hvad man i dag kalder Jesus-bevægelserne - mange kollektiver med denne indisk-jødiske bevidsthed. De havde fælles økonomi, ligestilling mellem kønnene, kærlighed i stedet for ledelse osv. Kollektiverne bredte sig til alle lande rundt om Middelhavet. Og de fik en afgørende indflydelse på udviklingen, fordi de spredte kærlighed i stedet for den frygt, som Romerriget spredte med militær magt.

 
 

8. Sjæl og legeme (1:19)
Grækerne mente, at sjælen kom fra himlen (lyset) - og legemet kom fra jorden. Sjælen sad i hovedet. Legemet var primært underlivet. Og brystets (lungernes) bevægelse kunne så få sjæl og legeme til at samarbejde. Når man døde, gik sjælen op i himlen igen. Og legemet blev igen til jord.

 
 

9. Den kristne kirke (3:10)
Efter Jesus's død opdagende hans disciple, at Jesus's bevidsthed stadig var noget, som man kunne opleve. Ergo var hans sjæl ikke død. Han levede, selvom han var død. Man dannede så den kristne kirke - og var overbevist om, at Jesus hurtigt ville blive levende igen. Det skete ikke - men i år 1000 troede man, at det ville ske. Det skete heller ikke. Men her havde folk forinden foræret al deres ejendom til kirken, og derfor blev Paven så rig, at han skaffede sig en hær. Den blev brugt til at udrydde Jesus-kollektiverne, fordi de havde den forkerte tro.

 
 

10. Guds rige (0:52)
I 1400-tallet mente en pave og en kejser, at de var ligesom Jesus, så de også ville komme op i Himlen og være sammen med Jesus. Alle andre ville efter døden bare blive til jord. Men engang i fremtiden mente - og mener - kirken, at Gud vil gribe ind i historien. Så vil Jesus komme tilbage og oprette Guds rige på Jorden. Og så vil Gud genopvække alle de døde, der mens de levede havde adlydt Guds bud. Og i dette rige ville (vil) de leve evigt. (Det er i modsætning til, hvad den historiske Jesus sagde: Gud er de levendes Gud - og det evige liv er den åndelige kraft, som man kan identificere sig med).

 
 

11. Aflads-brev og Skærsilden (1:24)
Kun de gode mennesker kan komme med i det fremtidige Guds rige. Men hvad hvis man havde fejlet? Så kunne man forære penge til kirken og få et aflads-brev, hvor kirken gav synds-forladelse på Guds vegne. Ellers kom man ned i Skærsilden, hvor ens sjæl ville brænde i mange år, indtil alt det onde var brændt væk. Og så kunne man godt blive genopvækket til det fremtidige Gud rige. Så alle ville (vil) engang i fremtiden få det evige liv. I vor tid har vi "nadveren", hvor præsten giver tilgivelse på Jesus's vegne. I nadveren får man Jesus' kød (kiks) og blod (vin). Oprindelig sagde Jesus, at den nye bevidsthed (indisk-jødisk) skal indtages ligesom man spiser. Det skal ind i kroppen først (bruge den kropslig)- så bagefter får man en AHA-oplevelse og forstår det.

 
 

12. Hekse-brændinger (0:55)
En konsekvens af at europæerne projicerede det dyriske (og onde) udenfor JEG'et var, at det onde jo så må være hos andre end os selv. Det er først og fremmes i andre kulturer (russerne, kineserne, afrikanerne osv), men også i kvinder, der ifølge datidens mænd ikke kunne styre sig selv. De blev besat af Satan. Og så var man nødt til at brænde dem.

 
 

13. Mennesker skal herske på Jorden (1:09)
Den protestantiske og den reformerte kirke mente, at Gud skulle styre i Himlen - og at mennesker skulle styre på Jorden. Vi skulle bruge vores forstand. I Biblen kunne man læse, at vi ville blive rige. Så derfor skulle man begynde at udnytte alt på denne jord til at skabe sig rigdom.

 
 

14. Påvirkning fra Indien (1:16)
I 1700-tallet kom der sømænd hjem fra Indien - og fortalte, at inderne ikke var onde, selv om de ikke undertrykte deres underliv. Så hvorfor skulle vi bruge vores hoved til at undertrykke vores underliv? Det startede en revolutionær bevægelse med terapeutiske grupper, der holdt op med den selvunderrykkelse, som kirken mente var nødvendig - for at bekæmpe det onde.

 
 

15. Den borgerlige revolution (0:42)
De nye frihedsbevægelser var grundlaget for, at en del af adelen huggede hovederne af de "gamle" adelmænd, som ikke ville med på det nye kapitalistiske eventyr. I stedet dannede de en republik med et parlament, hvor de i fællesskab skulle herske over udviklingen.

 
 

16. Socialisme (0:59)
De folkelige bevægelser fortsatte deres frigørelse, men blev mødt af de nye kapitalistiske magthavere med polti og militær. Bevægelsen blev kaldt socialisme - og der kom mange små og store revolutioner. Men med nederlaget i revolutionen i 1848 døde den revolutionære bevægelse. Man orkede ikke at kæmpe mere.

 
 

17. Sultegrænsen (0:35)
Arbejderne på fabrikkerne døde som oftest, inden de var 30 år gammel. De levede på sultegrænsen. Hvis man gav dem lønforhøjelse, ville de bare sætte flere børn i verden - mente kapitalisterne - og så kom de ned på sultegrænsen igen.

 
 

18. Spaltning af bevidstheden (0:55)
Der kom små grupper af oprørske arbejdere, der lavede sabotager på fabrikkerne. Men efterhånden bukkede arbejderne under for det hårde pres - og spaltede deres bevidsthed, så de blev en "arbejdskraft" med bevidstheden i deres højre side - og et menneske med bevidstheden i deres venstre side. Denne spaltning har vi stadig i dag. Dels medfører den det borgerlige parforhold, hvor man har sit JEG i den ene side - og sin partner i den anden. Og dels har vi fået nogle højre-orienterede og venstre-orienterede, som identificerer sig med bevidstheden i den ene side - mens de føler vrede mod den anden side, som de projicerer ud på de politiske modstandere.

 



- fortsættelse følger -