Tilbage




I disse år er der flere og flere unge, der mistrives. Der er lavet en undersøgelse, der viser, at en tredjedel af de unge græder sig i søvn hver aften, - en fjerdedel fantaserer om selvmord, - og en femtedel skader sig selv (måske ved at skære i sig selv med kniv eller barberblad). Der er også flere og flere kniv-overfald, hvor en ung stikker en kniv i en anden ung.

Dem, der sidder på magten, mener enten, at alt det her skyldes, at vi snakker for meget om det - eller at det er blevet på mode at være mere voldelig - eller at der er "ødelæggende" videoer på de sociale medier - eller at børn er for meget på de sociale medier. Men så mener de også, at det er forældrenes skyld, hvad det selvfølgelig også er. Men forældre har kun meget begrænsede muligheder. Der er nogle samfundmæssige processer, som er de egentlige problemer.

Der er nogle "eksperter", der kan se, at mange børn bliver overvægtige, og at mange skader sig selv, og at de har store psykiske problemer. Og eksperterne ønsker så mere "forebyggelse", hvorved de mener, at man skal ansætte flere sådanne eksperter, som så skal gøre "noget". Men de aner ikke, hvad man skal gøre. Det, som man ikke snakker om - fordi man ikke ved noget om det - er, at børn i 1-2 års alderen udsættes for en såkaldt opdragelse, hvor de til sidst spalter deres bevidsthed, sådan at underlivet projiceres udenfor JEG'et. Hernede er der en dyrisk bevidsthed, som under frie forhold gør os til flok-væsner. Vi ser det i frie kulturer, hvor der ikke er sådsan en opdragelse, som der er i vores kultur. I de frie kulturer er børn ikke kun en del af en kernefamilie. De er også med i et lokalt børnefællesskab - og det er her, at de "opdrager" hinanden. Der foregår en gensidig socialisering, hvor de store hjælper de små - og alle får en kollektiv bevidsthed, hvor de føler sig som en del af fællesskabet.

I 3-4 års alderen kommer der endnu en spaltning i børns bevidsthed her i vores kultur. Man får et JEG i den ene krops-side (hjerne-halvdel). I den anden side er der først forældrene - siden de andre, og som voksen er der en kæreste, som man skal danne en kernefamilie med.

Men i 10-12 års alderen sker der en tredje spaltning af bevidstheden, hvor JEG'et forsvinder som følelse. Tidligere befandt JEG'et sig i hjertet. Efter spaltningen er det oppe i hjernen. Med det føles ikke. Man føler mere, at man har nogle MIG'er, som man kan zappe rundt imellem.

Magthaverne, psykologerne, pædagogerne og de fleste voksne mener og tror, at der ikke foregår 3 spaltninger, men at børn gennemgår en udvikling, hvor de undervejs foretager nogle spring - og ændrer bevidsthed. Og den proces, som børn i vores samfund tvinges til at foretage - mener man er naturlig og ikke kan være anderledes. Derfor mener de også, at årsagerne til mistrivsel og vold skyldes forældre - eller dem, der snakker meget om det.

Det er meget svært - næsten umuligt for forældre - at forandre det her. De prøver sikkert på det. Men det mislykkes, fordi der er en voldsom bevidstheds-industri, propaganda og ensretning i børnehaver og skoler.

I 1970'erne opstod nogle "lilleskoler" med en helt anden pædagogik, og børn fik det meget friere og bedre. Men det døde langsomt i 90'erne og 00'erne. I dag er der heldigvis nogle lærere og andre (os), som gerne vil genskabe den frie pædagogik, hvor børn oplever fællesskaber - og socialiserer hinanden, så der ikke er nogle "tabere", der bliver ofre og voldelige.

Det er vores erfaring, at en enkelt lærer på en skole kan blive mange børns frelse, fordi børnene oplever en voksen, der fungerer menneskeligt - uden de 3 spaltninger i deres bevidsthed.

Så hvad vil ske i de nærmeste kommende år? En stor del af børn og unge vil havne i en katastrofal situation med megen ydmygelse, undertrykkelse, vold mm. Der er lærere, der forudser et sammenbrud i vore skoler. Men vi er nogle voksne, der sammen med børn og unge vil genskabe det gode liv. Så vær med i Grokraft. Så deltager du i den gode udvikling.

I 1970'erne var der også politiske partier og grupper, der talte børnenes sag, sådan at børn og unge erfarede, at der var "nogle", der godt ville have et menneskeligt samfund. Det er der ikke mere. I mange år har voksne "progressive" grupper kun talt om voksne. Børn oplever derfor, at der ikke er nogen muligheder for et godt liv. Alle voksne er som robotter (den tredje spaltning af bevidstheden).


Som en ung pige sagde det: "Vi er de sidste slaver".

Det er karakterisk for vores kultur, at man har haft slaver. I de første halvanden tusinde år var slaverne nogle krigsfanger. Men for et par hundrede år siden tog man slaver fra Afrika - og fragtede dem til markerne i de lande, som man havde gjort til kolonier. I nyere tid erkendte magthaverne, at man kunne udbytte kolonierne meget mere effetivt ved hjælp af et økonomisk system (imperialisme og kapitalisme). Og det system har vi stadig i dag. Så nu er der ikke slaver. Nu knokler løn-slaverne i stedet for.

Her i Europa var kvinder stort set ligestillede med mænd op til 1400-tallet, hvorefter kirken mente, at Satan kunne besætte en kvindes underliv, hvorefter hun skabte alle problemerne. Derfor skulle man finde sådan en kvinde, udsætte hende for tortur og brænde hende levende på bålet. Man brændte cirka 50.000 kvinder her i Europa.

I slutningen af 1700-tallet kom der revolution - og man standsede med at brænde kvinder. Men i 1800-tallet kom en religiøs bevægelse, hvorefter en kvinde skulle giftes med en mand, og hun skulle passe børn og lave mad til manden. I stedet for at brænde kvinder, begyndte man systematisk at slå det onde ud af hende. I England brugte man spanskrør. I Tyskland brugte man læder remme. Og i Danmark brugte man birke grene. En kvinde skulle have en ordentlig endefuld mindst hver tredje uge - ellers blev hun ond. Hendes mand herskede over hende - ligesom man tidligere herskede over en slave.

Der kom så en kvinde-frigørelse. Nogle kvinder mente, at man skulle appellere til mændene om at forandre sig. Men det kom der ikke noget ud af. Til sidst erkendte kvinderne, at hvis man vil frigøre sig, skal man TAGE magten over eget liv. Det er ikke noget man FÅR. De mest veluddannede og velstillede kvinder har i dag opnået frihed over eget liv. Ikke fordi de er blevet frie. De opfører sig bare som mænd. Men der er stadig mange kvinder, der på den ene eller anden måde er undertrykte.

Børn har det på samme måde. Hele vores samfund er indrettet, så børn ikke kan danne børnefællesskaber - sådan som de gjorde før år 1800, og som børn i dag gør det i frie kulturer. Et barn er totalt afhængig af forældrene.

Indtil for 60 år siden var det normalt, at forældre systematisk og jævnligt slog deres børn. Børnene skulle adlyde. Og forældrene skulle herske over dem. Der er så i vor tid sket det, at man ikke længere slår børnene - men at man 1-2 års alderen og frem "opdrager" dem, så de skal blive lige som en god civiliseret europæer. Der er en bevidstheds-industri - og en massiv propaganda, der former børnene.

Hvs børn skal frigøre sig - gælder det samme som gælder for kvinder. Man FÅR ikke frihed. Man skal TAGE den. Det ved børnene instinktivt, og de kæmper en sej kamp - indtil de til sidst opgiver - og spalter deres bevidsthed og fortrænger dele af sig selv. For at ændre det, skal børn lære det, som kvinder lærte. Nemlig - at man ikke skal kæmpe alene. Man skal kæmpe sammen. Man skal organisere sig.

De fleste voksne i dag mener, at børn ikke har sådanne evner. Denne fordom havde magthaverne også overfor slaverne. Men børn over 4 år forstår det her ganske klart. Og de har tilstrækkelig med bevidsthed til at finde ud af, hvad de skal gøre. De store af jer skal hjælpe de små.

Vi voksne - os der forstår det her - skal også hjælpe - og give rammer til børns frigørelse.


Der er også mange pensionister, der klart kan se, at udviklingen går i den forkerte retning, og at vi skal gøre noget - for at undgå store katastrofer. Men ældre mennesker har svært ved at organisere sig. Det er lettere for unge, som jo ofte befinder sig i fællesskaber.

De (os) gamle har en masse viden og erfaring. De (jer) unge har en masse energi og mod. Der er brug for, at disse to generationer finder sammen. Og det er der mulighed for på Grokraft. Og det er helt nødvendigt. Vi skal ikke bare visualisere - og så begå de samme fejl igen og igen. Vi har brug for viden og erfaring samt energi og mod.

Sammen er vi stærke og kan forvandle virkeligheden. Ikke den inde i hjernen, hvor man kan snakke i årevis og lægge planer og lave forbedringer i den rigtige retning. Men den ude i den virkelige virkelighed, hvor vi er kroppe, og hvor vi i fællesskab skaber en fremtid, hvor vi redder os selv, hinanden, naturen og kloden.


Når de unge i dag ser videoer på de sociale medier, kan man vælge mellem 2 slags. Den ene er progressive idealister, der har mange gode hensigter om at forbedre samfundet; men de har 3 bevidstheds-spaltninger og opleves af de unge som nogle robotter, der taler abstrakt. Det er også det, man ser på fjernsyn. Den anden er volds-orienterede personer, der afreagerer mod de 3 spaltninger, og som giver håb om et friere liv. Og det vælger de unge så.

Vi vil gerne på Grokraft vise videoer af voksne, der ikke har disse spaltninger, og som børn og unge så kan identificere sig med. Så handler det ikke bare om at afreagere, men at få lyst, mod og visioner til at skabe et liv, der er værd at leve. Og her er det så, at de unge ikke skal opleve sig alene - men at der er et sted, hvor man kan gå hen - og møde rigtigt levende mennesker (Grokraft).

Vi har en hjemmeside, der hedder Gro-TV (og TV-Gro). Hop til GRO-TV. Og alle "gode" videoer vil vi samle her. Der skal gerne være forskellige videoer fra uge til uge. Men der skal også være et video-bibliotek, så man kan søge og se videoer med forskellige emner. Men fælles for dem alle skal være, at de voksne, som optræder på disse videoer, IKKE skal have de 3 spaltninger i deres bevidsthed. Så gør det ikke noget, om det er amatør-agtigt eller overfladisk. Når man så ser en video på Gro-TV, skal der ved siden af videoen være et skrivefelt, hvor man kan skrive, hvad man selv mener. Og så kan man browse nedad og se, hvad andre mener.

På Grokraft vil vi gerne "uddanne" voksne til at kunne tale sådan (non-abstrakt, men levende). Og vi håber på, at der kommer mange sådanne videoer om alt. Fra 1970'erne ved vi, at børn og unge gerne vil se og høre voksne, der er i stand til at tale fra hjertet om vore sociale problemer - og om hvordan det kan blive bedre.

Det er også sådanne videoer, som kan få voksne til at smide deres robot-bevidsthed og blive levende igen.

Og til jer unge, der er sluppet fri: Til lykke. På Grokraft har I alle muligheder for at udfolde jer. Og jeres vigtigste opgave er at tale til de yngre. For de vil meget hellere lytte til jer end til os voksne. I har en stor og vigtig opgave foran jer. Vi tror på jer. Og vi vil hjælpe jer, så godt vi kan.