Når nogle rige mennesker hersker over andre, er man kun tilfreds, hvis man bliver mere rig. Det vidner den europæiske kultur om.
I 1400-tallet hævede adelen sig op over deres underliv, fordi de mente, at det var dyrisk - og var en del af naturen. I stedet ville man herske over naturen - og også over fattige bønder.
Det udviklede sig til, at man erobrede kolonier i andre verdensdele. Man gjorde fremmede mennesker med en anden hudfarve til slaver. Og man skaffede sig flere og flere rigdomme. I starten var der krig mellem de europæiske lande om at erobre hinandens kolonier. Men efter et par hundrede år erkendte man, at det var smartere at samarbejde om at udplyndre fremmede verdensdele. Og lige siden er der år efter år overført flere og flere råvarer og fødevarer fra de fattige lande til os i Vesten.
Det lykkedes også adelen at bekæmpe de europæiske landsbyfællesskaber. Mange af de fattige flyttede så ind til byerne, hvor de blev arbejdere på kapitalisternes fabrikker. Ude på landet opstod der storfamilier, hvor man skaffede sig nogle gårde, som familien så ejede. Den ældste mand blev familiens stor-bonde; og han bestemte alt. På hver gård skulle der være en husbond og en husmor. Stor-bonden bestemte hvem - og de skulle giftes. Alle andre var malkepiger og stald-karle. Stor-bonden ville have mere jord og flere gårde. Der var ofte krig i Europa - og danske bønder kunne så sælge fødevarer til udlandet, så man blev rig.
Efter 1920 begyndte man at arbejde med traktorer og landbrugsmaskiner. Og man nedlagde gårde og lagde marker sammen til store arealer. Mange flyttede til byerne. Og landmændene blev rigere og rigere. Traktorerne og landbrugsmaskinerne blev større og større.
Jorden blev presset, så der ikke kom ilt ned i jorden - og så døde alt liv dernede. Herefter blev man nødt til at gøde, vande og bekæmpe skadedyr. Man indførte foder fra fattige lande, sådan at dansk landbrug i dag producerer kød til over 50 millioner mennesker.
I nyere tid har vestlige firmaer købt de fattiges jorde i Afrika. De fattige er så flyttet ind og bor nu i slum rundt om storbyerne. Gennem de sidste 30 år er den fattigste tredjedel af befolkningen i ulandene blevet fattigere og fattigere år for år.
Over 80 af ulandshjælpen er gået til at bygge jernbaner og havne. Så kan de vestlige firmaer i Afrika producere store mængder af palmeolie, foder og andet - og det kan så fragtes med jernbane til en havn, hvorfra det sejles her til Vesten.
Her i Vesten forarbejdes varerne industrielt - og det har medført den globale opvarmning, så der år efter år kommer mere storm, regn, havstigning mm.
Klima-forskere mener, at væksten skal begrænses. Men alle virksomhedsledere og politiker mener, at der skal mere vækst for at løse problemerne.
Karl Marx var den første teoretiker, der erkendte, at kapitalismen vil bryde sammen, hvis der ikke hele tiden er vækst. I praksis har det vist sig, at samfunds-økonomien bryder sammen i et land, hvis væksten kommer ned under 3 %. Og så bliver politikerne i landet nødt til iværksætte en masse initiativer for at få gang i økonomien igen.
Ud over at der hele tiden skal komme flere råvarer fra de fattige lande - skal der jo også være flere arbejdere til at forarbejde varerne. Vi nåede for en del år siden dertil, at stort set alle arbejds-dygtige mennesker var i arbejde. Og derfor er situationen nu sådan, at kapitalisterne mangler arbejdskraft. Og derfor importerer man nu arbejdskraft fra de fattige lande.
Arbejderklassen har gennem de seneste 40 år ikke haft nogen vækst i deres levestandard. Lønnen er steget i takt med pris-stigningerne. Men købekraften har været den samme. Kvaliteten af isenkram, plastik-dippedutter og mad er faldet år for år - og derfor er der kommet mere af det.
Fødevarerne er blevet dårligere, så der har været en årlig vækst i sygdomme. Når det drejer sig om livs-truende sygdomme, var cirka 25 % af befolkningen syge for 10 år siden. Nu er det steget til 35-40 %. Og forskerne forudser, at det bliver til 50 % inden år 2030.
Arbejderklassen mangler ikke arbejdskraft. Alle er i arbejde - uden nogen vækst i lønnens købekraft. Kapitalisterne og politikerne mangler heller ikke noget. De bliver rigere hele tiden. Men fordi man kan importere flere og flere varer fra de fattige lande, mangler man arbejdskraft til at forarbejde varerne.
Der bliver hele tiden brug for mere energi til forarbejdning, transport mm. Der skal være en vækst i energi-produktionen. Flere vindmøller, flere solfangere, mere jord-varme, nye kraft-værker osv.
Hvem har glæde af al denne vækst? De aller-rigeste kapitalister ejer nu 99 % af alt det, der bliver produceret. Men der kan jo produceres MEGET mere. Politikerne får via skatten også flere penge, når der bliver produceret mere. Der er brug for flere skibs-havne, luft-havne, motorveje, hospitaler og medicin. Det er nødvendigt med denne vækst - mener de. Og deres egne lønninger skal selvfølgelig stige i samme takt som kapitalisternes indtjeninger.
Globalt set bliver de fattige mere fattige. De rige blive mere rige. Og den arbejdende del af befolkning bliver hverken fattigere eller rigere. De/vi bliver udsat for en daglig propaganda og hjernevask i TV og aviser. Det handler mest om, at vi er glade og lykkelige, fordi et fodboldhold har klaret sig godt. Og så er der dagens lille dosis, hvor vi får at vide, at der er styr på alting. Vi skal bare slappe af. Og det vigtigste: En "ekspert" forklarer, at vi har brug for mere vækst. Og en politiker supplerer og siger: Vi kan kun løse tidens problemer, hvis vi får mere vækst.
Næsten alle politikere fra alle partier mener, at vi har brug for mere vækst, så vi får råd til det, der skal gøres.
Der er nogle få forskere, der mener, at det er nødvendigt, at forbruget af alting skal gå ned.
Der er mange forskere, der tjener kapitalisternes sag - og mener, at væksten skal fortsætte, men at man skal finde på nogle tekniske løsninger, der kan binde CO2 i luften og lagre det dybt nede i jorden.
|
