Der var en kort periode i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 70'erne, hvor den "kritiske forskning" fandtes på universiteterne. Denne kritiske forskning findes stadig. Men de kritiske forskere er fyret fra universiteterne. Og den viden, som den kritiske forskning skaffede sig, er i dag udskiftet med en daglig propaganda, hvor man hjernevasker befolkningen med en masse "sandheder".

Nødvendig viden. Hvis man gerne vil være med til at løse vores fælles store problemer, er det nødvendigt, at man har viden om følgende historiske kendsgerninger:

Omkring år 0 var Jerusalem datidens handelsknudepunkt. Der kom kamel-karavaner fra Indien til Jerusalem - og derfra til Afrika og nordpå til Grækenland. Halvdelen af befolkningen omkring Jerusalem var grækere - og den anden halvdel jøder.

Der opstod omkring år 30 det, som i dag kaldes Jesus-bevægelserne. Jesus kombinerede den jødiske og den indiske bevidsthed. Og det gav en slags kollektiv forståelse, så der opstod en masse kollektiver, hvor mænd og kvinder var ligestillet, og hvor man havde fællesøkonomi. De blev kendt for at være meget kærlige. Jesus var en dygtig terapeut, og han sagde og mente, at man kun kunne lære denne nye bevidsthed at kende, hvis man først oplevede den socialt. Så kunne man bagefter få en hjernemæssig forståelse, sådan som grækerne gik ind for.

Efter Jesu død, opstod den kristne kirke. Det var nogle grækere, der troede, at Jesus var en slags Gud, der kunne gå på vandet og trylle vand om til vin. Han ville sikkert snart vende tilbage og indføre Guds rige på Jorden.

Den kristne kirke kunne ikke lide Jesus-kollektiverne. Og man angreb dem med køller i et forsøg på at udrydde dem. Men i de følgende 1000 år kom der flere og flere af disse kollektiver. Romerriget skelnede ikke mellem Kirken og Jesus-kollektiverne. De var bare kristne alle sammen. Og mange kristne blev brændt levende i forsøget på at udrydde dem. Jesus-kollektiverne var dog med til at få romerriget til at bryde sammen, fordi kollektiverne havde en visdom og kærlighed, som moralsk trak tæppet væk under romerriget.

På den sidste dag i år 1000 mente kirken, at Jesus ville komme tilbage til Jorden. Langt de fleste havde forinden foræret al deres rigdom til kirken, fordi der ikke var brug for penge og ejendom i Guds rige. Jesus kom ikke; men kirken var pludselig meget rig. Denne rigdom blev brugt til at bygge kirker og klostre - samt at Paven fik sig en hær.

I 1200-tallet var der mange Jesus-kollektiver på den iberiske halvø (Spanien og Portugal). Og Paven sendte sin hær dertil, hvor hæren myrdede samtlige mennesker i Jesus-kollektiverne.

I 1400-tallet var der en kejser og en pave, som mente, at de efter døden også ville komme op i Himlen - ligesom Jesus. Alle andre mennesker blev bare begravet. Men engang i fremtiden ville Gud oprette sit rige på Jorden, og så ville Gud opvække nogle af de døde - nemlig dem, som havde opført sig godt, mens de levede. Dem, der havde levet "syndigt", ville ikke blive vakt til live.

Men kirken fandt på, at man kunne betale penge til kirken og få et "afladsbrev" - og så ville man alligevel blive vakt til live, selvom man havde syndet.

I 1400-tallet mente kirken, at der ikke kun var Gud - men også Satan. Gud sørgede for, at mennesker fik en sjæl i hovedet. Men Satan kunne besætte et menneskes underliv. Og så blev mennesket ondt. Man skulle derfor hæve sig op over sit eget underliv.

Underlivet var dyrisk. Seksualiteten var syndigt. Når der skete noget dårligt i samfundet - og det gjorde der jo hele tiden, var det, fordi Satan havde besat et menneskes underliv. Og så var mennesket Satans redskab. Det var især kvinder, der havde svært ved at hæve sig op over deres underliv. Og sådan en kvinde blev så fanget og tortureret af nogle præster, indtil hun bekendte, at hun havde været i kontakt med sit underliv. Og så blev hun udleveret til myndighederne, der brændte hende levende på et bål. Man brændte mellem 40.000 og 50.000 kvinder på den måde.

I 1700-tallet opstod en ny folkelig bevægelse i det centrale Europa. Det var sømænd, som bragte indisk bevidsthed til Europa. Inderne hævede sig ikke op over deres underliv - og efter kirkens opfattelse var de derfor onde. Men det var de ikke. De var meget mere frie og kærlige end europæerne. Den nye folkelige bevægelse medførte, at man langsomt holdt op med at brænde kvinder.

Den nye bevægelse var også grundlaget for den franske revolution, der startede i 1789 - og som blev til mange små og store revolutioner frem til 1848, hvorerfter den nye adel - kapitalisterne - nedkæmpede al oprør.

Kirken fandt så frem til, hvordan man forebyggende kunne forhindre Satan i at besætte en kvindes underliv. Hun skulle giftes til en mand. Og han skulle slå det onde ud af hende - mindst hver tredje uge. Hun skulle slås i underlivet - på ballerne. I England brugte man spanskrør. I Tyskland brugte man læderremme. Og i Danmark brugte man birkegrene.

I 1850-60'erne fik europæerne en bevidstheds-spaltning, så højre side (og den gamle græske bevidsthed) blev brugt til arbejde og samfund - mens venstre side (og den gamle jødiske bevidsthed) blev brugt til det religiøse. I stedet for at sjælen sad i hovedet - efter gammel græsk tankegang - sad sjælen nu i venstre side. Og når et menneske døde, levede sjælen videre. Den kom op i himlen, hvor man så kunne møde Jesus og sine tidligere døde venner og familie.

Kirken har lige siden prædiket, at alle de troende mennesker kommer i Himlen efter døden. Denne tankegang opstod på dette tidspunkt - altså i 1800-tallet.

I det gamle Grækenland havde alle mennesker en sjæl i deres hoved. Og efter døden kom denne sjæl op i himlen. Men det var kun noget lys-energi. Ingen bevidsthed.

Efter 1840'erne kom der en ateistisk bevægelse i Europa. Det blev til en slags religion.

Efter Karl Marx's død i 1883 formulerede hans skrivekammarat Friedrich Engels en "forbedret" marxisme. Hele venstre sides bevidsthed var bare noget borgerligt religiøst pladder. Der var kun rigtig bevidsthed i højre side. Og det var den gamle græske tankegang, som bestod af sjæl (hoved) og legeme (underliv). Engels lavede det om til forstand (hoved) og krop (underliv). Og Engels mente, at den historiske udvikling ville ændre forholdet for vore kroppe - og at det ville medføre, at vi på et tidspunk ville få en socialistisk forstand.

I slutningen af 1850'erne skrev Marx og Engels et skrift - men de var uenige om noget, så de udgav begge to en kladde af skriftet. Hos Engels er der kun 2 delbevidstheder (krop og forstand). Hos Marx er der også en tredje del-bevidsthed, som han kaldte "samfundsmæssig væren". Og Marx mente, at den var det vigtigste - for at der kunne komme revolutionære handlinger.

Men lige siden og stadig i dag mener venstrefløjs-teoretikerne, at Marx og Engels altid var enige - og at der kun er to bevidstheder, sådan som Engels har beskrevet det.

Det er derfor interessant at sammenligne kirken med venstrefløjs-teoretikerne. Kirken mener, at Gud engang i fremtiden vil gribe ind og oprette Guds rige på Jorden. Det enkelte menneske kan så glæde sig over, at ens sjæl efter døden kommer i Himlen, hvor kan møde sine gamle venner. Venstrefløjs-teoretikerne mener, at "produktiv-kræfterne" engang i fremtiden vil medføre, at kapitalismen bryder sammen - og så vil folket sætte sig på magten og indføre socialismen. Inden det sker, kan det enkelte mennesker glæde sig over, at man kan sidde sammen med andre venstrefløjs-teoretikere - og hygge sig med, at man ved bedre end alle andre.

I slutningen af 1970'erne kom der en kultur-revolution, som varede i små 10 år. Man skulle dels forene sig med naturen - og der opstod organic farming - i Danmark økologisk jordbrug. Kvinderne skulle ikke mere have smæk hver tredje uge. Deres underliv var slet ikke ondt. Der opstod kvinde-grupper med særlige kvinde-bevidstheder.

Venstrefløjs-teoretikerne mente, at disse nye græsrods-grupper var tegn på, at der snart ville opstå en revolutionær situation. Og derfor mødte man op til græsrøddernes møder og snakkede om revolutionær teori.

I begyndelsen af 1900-tallet var der noget lignende i Rusland. Og Lenin skrev et langt skrift, hvori han på det kraftigste tog afstand fra, at venstefløjs-aktivister skulle prædike den teori, som Engels havde formuleret. Lenin mente, at man skulle fokusere på menneskets "samfundsmæssige væren", ligesom Marx mente. Dengang i Rusland formåede venstrefløjs-aktivisterne ikke at sætte sig på magten. Der opstod så en ægte folkelig oprørsbevægelse, som medførte revolutionen i 1917.

Men her i Vesten i 1980-90'erne ophørte de progressive grupper med at eksistere. Det lykkedes for venstrefløjs-aktivisterne at snakke alle græsrodsgrupper ihjel. Bagefter sad de venstreorientere og græmmede sig - og deres grupper gik så også i opløsning. Resterne samlede sig i partiet Enhedslisten. Der var også en amerikansk kvindelig forsker, som skrev og prædikede, at der ikke er nogen kvinde-bevidsthed. Der er kun én bevidsthed. Og lige siden har de venstre-orienterede kvinder snakket og opført sig, som mænd gjorde før kultur-revolutionen.

Kirken i dag snakker ikke længere om, at Guds rige skal komme på Jorden. Men man fastholder forestillingen om, at ens sjæl kommer i Himlen efter døden. Når magthaverne sender soldater ud i krig, er der altid en præst med. Og det interessante er, at præsterne altid prædiker, at vi i Vesten er Guds børn - og at mennesker i andre kulturer er ofre for ondskab. Kun hvis de bliver kristne, skifter de fra at være onde til at være gode.

At være kristen i dag betyder, at man i venstre side har en sjæl, der kommer i Himlen efter døden. Kirken fastholder sin gamle tanke om, at syndige mennesker ikke kommer med i Gud rige - og at deres sjæl nu heller ikke kommer i Himlen.

Men i stedet for som i 1400-1500-tallet - at man kunne betale penge til kirken og få et afladsbrev - og så alligevel kunne komme med i Guds rige, selvom man havde syndet ..... har kirken i vor tid fundet på noget andet. Det grænser til det helt skingrende sindsyge, men er altså, hvad man tror.

Det nye er, at Jesus - mens han hang på korset - modtog en straf, som gør, at vi mennesker i dag ikke bliver straffet af Gud. Vi skal bare tro på Jesus. Så har han udstået den straf, som vi ellers fortjener, fordi vi begår nogle dårlige handlinger. Altså - først begår vi en syndig handling, så vi fortjener en straf. Men fordi vi tror på Jesus, skal vi ikke straffes, fordi han allerede har taget straffen for os.

Denne tankegang medfører, at mennesker i Vesten på mange måder er med til at ødelægge hele kloden og alt liv - men at det ikke får nogen betydning for os. Vi bliver ikke straffet - og vi kommer i Himlen.

Denne tanke og følelse har medført og medfører, at vi fortsat med vores "effektive" landbrug dræber alt liv nede i jorden - at vi forurener hav og fjorde - at vi udplyndrer de fattige lande - at vi kun bremser den globale opvarmning delvis osv. Alt det materielle og kødelige bliver mere og mere ødelagt.

Og årsagen er, at størstedelen af vores bevidsthed tror på noget helt andet. For flertallet i den kristne kultur ved ikke noget om, hvad der er sket historisk. Man tror bare, at vi lige siden Jesus har været kærlige. Alt der onde og dårlige må så være kommet på grund af andre kulturer end os vesterlændinge. Vi er kærlige, og de andre er onde - mener magthaverne her i Vesten.

Det er på tide, at ungdommen i dag får viden om, at vores kultur er meget problematisk. Og derfor vil vi revolutionere vores samfund. Vi vil stille og roligt begynde at opbygge "Guds rige på Jorden" - på den måde, som man tænkte det for 2.500 år siden, da man begyndte at få den tanke. Det handler om, at vi lokalt går sammen, genforener os med naturen og nøjes med at producere det, som vi har brug for. Sådan var hele idéen fra start - altså at få et samfund med harmoni med hinanden og naturen.

Men i løbet af den europæiske kulturs historie - har man langsomt, men sikkert ændret det. Og i dag fortæller man de unge, at den opfattelse, som vi har i dag - er præcis den samme, som man fik efter Jesu død. Han lever stadig i Himlen. Han er vores herre og mester. Og ham skal vi adlyde. Så vil han frelse os.

Oprindelig handlede Guds-tjeneste om, at vi tjener Gud - ved allerede nu så småt begynde at skabe Gud rige på jord - altså et fællesskabs-samfund. Men Kirken har ændret Gudstjeneste til, at Gud og Jesus tjener os, så vi får tro på, at Gud og Jesus klarer de mest alvorlige problemer for os.

For at ændre alt det her, er det nødvendigt, at vi ind imellem mødes og bliver klar over, hvad vi skal.