Tilbud til andre
Stormøder
Vores hal (borde/bænke/stole) og køkkenfaciliteter kan klare 120++ personer. Vi kan selv arrangere et møde, et seminar, en konference, en koncert osv. Men vi kan også tilbyde andre organisationer at bruge vore faciliteter.
Gruppemøder
Man kan disponere over 1 eller op til 6 huse, hvor der i hver er sovepladser til 20++ personer, køkken, møde-spiselokale, toilet mm.
Der kan f.eks. være sådanne 6 mindre arrangementer - og der kan eventuel være fællesspisning for alle i hallen - og måske musik og dans om aftenen.
Økonomi
Internt er alt non-profit - ingen får løn - man deles bare om udgifterne. Men andre skal (måske) betale en leje. Og den kan være stor eller lille, så lejen passer til gruppens betalingsevne. Men der kan også være gratis brug - altså ingen leje - for dem, der ikke har råd ... og måske kan vi tilbyde gratis mad mm.
Formålet er ikke at tjene penge - men stille faciliteter til rådighed for grupper, der vil være med til at udvikle samfundet i en god retning.
Samarbejde
Vi vil gerne formidle samarbejde mellem forskellige grupperinger. Det kan for eksempel være, at der er 6 grupper fra hver deres organisation – hvor hver gruppe indlogeres i et kursist hus – med plads til 20++ personer. Her kan de så samarbejde internt.
Men så kan grupperne ind imellem mødes i vores store hal. Her kan der på scenen stå borde med 6 siddepladser og 6 mikrofoner. Og der kan også være en ”vandrende mikrofon”, så nogen fra salen kan kommentere og stille spørgsmål.
Kommunikation imellem møderne
Ind imellem arrangementer kan man anvende vores kommunikations-side GRO NU. Her kan der være skrift, billeder og videoer.
Gro TV
I takt med at der SKER noget, vil vi tage GRO-TV i brug. Det er en video-kanal på internettet. Formålet er, at der skal være videoer, der inspirerer og formidler erfaringer om at udvikle samfundet i en god retning.
|