Vision Fri - en lille fantasi-historie -
Vi forestiller os nu, at der er 200 personer, der bor i cykel-afstand fra en Natur-højskole - og at de gerne vil være fri for at deltage i rotteræset - men i stedet bare lave det, som de har brug for.
Om torsdagen kommer der så 4-5 af dem (på skift) til deres lokale natur-højskole. De starter med at lave dej til 250 brød - og kommer dejen i nogle bage-forme. De har så bygget en ovn, hvor der kan stå 250 forme. Ovnen er 1,5 meter bred, 1,5 meter lang. og 1,5 meter høj. Den er lavet i mursten med nogle hylder af stålstænger. Og der er en dobbelt-dør af stålplader (godt isoleret). De stiller alle formene ind i ovnen - og indstiller termostaten til 30 grader. Det tager 8 timer, inden temperatruren er kommet op på de 30 grader. Efter 10 timer indstiller de termostaten til 80 grader - og nu bager brødet i 10 timer. Fredag formiddag kan brødet tages ud af ovnen.
I løbet af torsdagen høster de grønsager, frugt mm. De laver 200 grønsagsposer og 200 frugtposer. De 200 personer kommer så i løbet af weekenden. Når de tager hjem, medbringer de et brød, en grønsagspose og en frugtpose - samt 5 glas med postejer.
Der er nemlig andre 4-5 personer (på skift), der kommer om fredagen. De laver 200 gange 5 forskellige postejer. De består af grønsager, kværnede bønner, linser mm samt urter. Når brødet er taget ud af ovnen, stilles postej-massen ind - og bager et par timer. Imens gør de klar til aftensmaden, som stilles ind, når postejen er taget ud. Postejen fordeles så på 1000 glas (200 gange 5). En stor del af aftensmaden bages i ovnen. Man kommer for eksempel kartofler i bageformene og tilsætter vand. Og når de har stået i ovnen 6-8 timer, svarer det til, at de er blevet kogt. Det tager samme tid at bage/stege nogle grønsagsretter.
Man laver altså mad (inklusiv 50 brød ) til alle på Natur-højskolen i weekenden.
Så har man oprettet et tøj/sko hus på natur-centret. Man tager sit tøj af og lægger til vask. Og så tager man noget rent tøj fra hylderne. Nogle går så i gang med at vaske alt det "snavsede" tøj. Der er også en systue og sko-værksted. Man laver og reparerer alt. I takt med at børn vokser, arver de det tøj og de sko, som andre børn er vokset fra.
I Indien er det normalt, at nogen trevler trøjer op - og at man bruger det til at spinde nyt garn, som man så strikker trøjer, bukser og sokker af. Nogen i fællesskabet er i gang med organisere - og gøre tilsvarende.
Nogle af de 200 personer sparer op og køber en lille grund, hvor de bygger et kollektivhus med materialer, som de får fra natur-højskolen.
De skal herefter ikke bruge penge til mad, tøj, sko og bolig. De lever super-sundt og bliver aldrig syge. Én bruger tiden til at studere gamle ægyptiske guder. Nogle spiller musik hele tiden - og lave nye spændende sange samt melodier i mange forskellige slags rytmer. Én skriver digte. En anden maler malerier. Sammen med andre tilsvarende fristeder laver man alternativ børnehave, skole og plejehjem.
Man går på kurser, holder ferie og laver spændende arrangementer på natur-højskolen - eller på én af de andre natur-højskoler.
Fra søndag til onsdag bruges den store ovn til at bage brød og kager, som kan sælges, så man tjener lidt penge. Dem (pengene) kan man for eksempel bruge, når man skal lave kultur-udveksling med en landsby i Afrika. (Rejse frem og tilbage) -
men også indbetale måndeligt til Grokrafts forening Folk og Natur (kontingent/støtte).
Det er selvfølgelig alt sammen bare en mulighed. I den virkelige verden kan der ske alt mulig andet. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke visioner man følger.
Vi skal i hvert fald lave shampoo. For 10 år siden kunne man godt købe noget helt naturligt, der også var godt. Men firmaet har reduceret det gode indhold til det halve - og fyldt op med noget elendig olie, der gør, at det føles ubehageligt efter bad, fordi man er smurt ind i noget olie. Der er ikke andre gode naturlige shampoo'er, så vi skal da lave vores egen - i store portioner og fordele imellem os.
I dag kan man købe appelsiner året rundt - men enten smager de surt eller af ingenting. Så midt på vinteren vil vi sende en portion gulerøddder ned til de varme lande - med en aftale om, at de så sender lækre appelsiner op til os. Hermed introducerer vi den nye internationale handelsforbindelse.
|