Børn og frigjorte voksne. For et par tusinde år skiftede alle rundt mellem energimønstrene og de tilhørende bevidstheder. I dag gør alle de små børn det. Men magthaverne i alle samfund har altid forsøgt at forhindre det. De vil gerne have, at alle er stivnet i et bestemt bevidsthedsmønster, for så kan man styre og og herske.


Det vestlige menneskes energistruktur og tilhørende bevidstheds-struktur har udviklet sig fra det dyriske op til nu, hvor bevidstheden er totalt splittet og stivnet. Man kalder det "moderne", "civiliseret" og "demokratisk".

Adel og kirke. Her i vores del af verden koblede adelen sig på det gamle græske bevidstheds-mønster - og kirken koblede sig på det gamle jødiske. Begge mente, at bevidstheden i underlivet var dyrisk, ondt og dårligt - og at man skulle hæve sig op over det og blive civiliseret.

Græsk og jødisk bevidsthed - og healing/terapi. Folk fik så dette energimønster - med det gamle græske mønster i højre side og det gamle jødiske i venstre.

Der er nogen i dag, der forestiller sig, at man bare skal forene de to sider og få en samlet bevidsthed. På universitetet i Alexandria omkring år 0 prøvede man da også på det. Dengang kaldte man det healing. Og metoderne kaldte man terapi. Det lykkedes aldrig. Nogen i dag mener, at den ene sides bevidsthed er opstået før den anden - og at det er sociale fænomener. Men det er biologiske.

Lokal magt. I 1700-tallet kom der inspiration fra Indien. Kirken mente jo, at underlivet var ondt, og at man skulle hæve sig op over det. Men det gjorde inderne ikke - og de var ikke onde. Det medførte en revolutionær bevægelse, hvor folk frigjorde sig. Man ville have samme bevidsthed som inderne. Så var man fri og ikke ond. I dag ser vi denne bevidsthed hos Republikanerne i USA.

Magtens 3-deling. I Europa kom der revolution - og man oprettede et parlament og indførte demokrati, hvor alle de rige kunne debattere, stemme og træffe beslutninger. Statsmagten blev 3-delt.

Den gamle adels-magt blev til den lovgivende magt. Man skulle nøjes med så få love som muligt - bare de mest nødvendige.

Den dømmende lå tidligere hos kirken, hvor præsterne udfoldede sig. Nu skal der være dommere, der var valgt af folket. Og en dommer skulle dømme i overensstemmelse med folkets retsfølelse.

Det nye (og revolutionære) var så den udøvende magt. Og det centrale var, at vi mennesker fra naturens side er sociale og kærlige. Vi skal bare være naturlige - og samarbejde. Embedsmænd blev valgt af folket - men kunne også afsættes af folket.

Situationen i dag. Der har så været en udvikling, hvor vi er havnet i denne situation, hvor statsmagten ikke bare laver de mest nødvendige love; men at de også i de mindste detaljer lave love, som embedsmændene og dommerne skal rette sig efter.

Det skyldtes især, at embedsmændene (den udøvende magt) blev korrupte - og traf beslutninger, som var til deres egen fordel. I starten var det dog godt med alle lovene, fordi det gav mere retfærdighed. Men nu har vi milliarder af love-paragraffer, som ingen kan overskue. Selv de dygtigste jurister har svært ved det.

I dag i Danmark har vi et system, der er lige så centraliseret som dengang, hvor en kejser herskede. Men i stedet for en kejser har vi nu et bureaukrati og teknokrati af tusindevis af embedsmænd, forskere, eksperter, lobbyister, der forhandler - indtil en minister til sidst træder frem og leger kejser - og fortæller, hvad alle skal rette sig efter.

I England har man stadig en 3-deling af magten. Og et flertal besluttede sig for at træde ud af EU, fordi de ikke ville være med til sådan en centralisme og bureaukrati. De har så til gengæld stadig problemer med, at lokale embedsmænd og andre kan træffe mere eller mindre korrupte beslutninger.

Ankecenter
Når vi er blevet klogere, genindfører vi 3-delingen af magten, men udvider den til en 4-deling, hvor vi i hver storby har et anke center, hvor der er valgt og ansat erfarne medborgere, der skal fungere som en slags mellemting mellem dommer og politi.

Så kan vi fjerne langt de fleste love. Og både embedsmænd (udøvende magt) og dommere (dømmende magt) skal så igen tænke og handle selvstændigt - og træffe beslutninger, der retter sig ind efter folket - og ikke efter statsmagten (lovgivende magt).

Det nye er, at der er en mod-magt til den udøvende magt. Og det skal sikre, at der ikke er korruption - eller at der træffes urimelige beslutninger.

Alle kan klage til sådan et anke center. Men de ansatte på dette kontor kan også selv tage initiativ til at gøre noget.

Princippet er, at anke centret kan sige til en embedsmand, en dommer, en gruppe borgere, en børnehave, et plejehjem, en virksomhed osv - at det, som de har besluttet, ikke er godt nok, - og at deres beslutning så erklæres for ugyldig.

Anke centret skal ikke forholde sig til, hvad der så skal besluttes - eller hvad der er den rigtige beslutning. Men de skal have magt til STRAKS at ophæve den trufne beslutning - og hvis de implicerede ikke STRAKS retter sig efter det, skal anke centret med politiets hjælp STRAKS sørge for, at den "uacceptable" beslutning droppes.

Det skal sammenlignes med nu, hvor en lignende sag kan tage flere år - og gå gennem mange instanser - inden der kommer en afgørelse.

Læs Ankecenter

Folkeråd
Det sker jo hele tiden, at der i lokalområderme indkaldes til borgermøde, fordi der er et eller andet, som folk har brug for at snakke med hinanden om. I dag har de ingen juridisk indflydelse. Men det bør de have. Og når og hvis vi afskaffer alle de bureaukratiske love - og overgår til et mere folkeligt demokrati - vil folk stadig have behov for at mødes - men hvor de så også vil have en reel indflydelse.

Det kan være, at der fødes rigtig mange børn lokalt, og at forældrene kører børnene i alle retninger for at finde en ledig plads i en børnehave. Men så kan det lokale folkeråd beslutte, at der skal oprettes en lokal børnehave. Hvad pamperne i kommune og stat mener har ingen indflydelse.

Skal det lokale drikkevand være forurenet og smage dårligt? I dag har folk lokalt ingen indflydelse på det. Der er hundredvis af regler og love - og institutioner og embedsmænd, der administrerer sådan noget. Men i fremtiden kan det lokale folkeråd bare beslutte, at man borer en brønd og skaffer godt drikkevand.

Folkeråd

Folkemagt
Hvis man bliver overfaldet af nogle røvere, ringer man efter politiet - og de kommer så efter 20-30 minutter, hvor røverne er stukket af.

Men i fremtiden skal unge mænd ikke undertrykke deres biologiske instinkter. De danner bander og sørger for, at der er en lokal magt. Ved hjælp af moderne teknik - med mikrofoner, videoer og computere - råber nogen om hjælp, hvis der kommer røvere. Og indenfor 5 minutter har den lokale bande omringet det sted, hvorfra der blev råbt. Og her løser de så problemerne - og bidrager til, at andre fremover ikke har lyst til at begå røveri.

Hvis en ung mand drikker sig fuld og tager narkotikum - og derefter begår voldtægt, forsøger man i dag at "klare" problemerne med flere års psykolog hjælp, anbringelse på institutioner osv. I fremtiden vil den lokale folkemagt stå for en slags kollektiv opdragelse af de unge. Alle er med i fællesskabet, og man værner om hinanden. Ingen er udenfor og bliver desperate og voldelige.

Hvis en stor militærmagt besætter vores land, gør vi ligesom i Vietnam og Afghanistan. Den lokale folkemagt gemmer deres våben. Men når besættelsesmagten kører forbi, sker det lige pludselig, at "nogen" skyder en af de fremmede soldater. Og det sker regelmæssigt overalt, sådan at besættelsesmagten til sidst ikke orker at være besættere.

USA prøvede det i 20 år i Vietnam - og i 20 år i Afghanistan. I begge tilfælde måtte USA opgive til sidst. Verdens største hær mod en lokalbefolkning, der havde gemt et par geværer og nogle patroner. Vi kan se frem til en verdensorden uden militær og krige.

Folkemagt

Præsident. At "præsidere" betyder at lede et møde eller en forsamling. Man er altså en slags sekretær og ordstyrer, men samidig en slags høvding med erfaring og visdom - og med en menneskelighed, som alle anerkender, så alle føler sig repræsenteret af vedkommende.

Som nationens præsident fungerer det, når de øvrige energimønstres bevidstheder udfolder sig aktivt i samfundet. Hvis ikke - bliver en præsident en slags pamper og undertrykker.

I alle nationer ser vi igen og igen, at der opstår sådan en top-figur i samfundet. Det er en del af menneskets natur, at vi gerne vil forene alle vore bevidstheder og få dem repræsenteret genmnem ét menneske, som vi så kan spejle os i. Vi føler det nationale fællesskab gennem sådan en person. Og hvis der ikke er sådan én - opstår der magtkampe, indtil der er én.

Vedkommende skal ikke have magt, sådan som det gælder for de øvrige energimønstres bevidstheder. Han eller hun skal have kraft. Det skal være en person, som tør stå ved sine synspunkter, selvom de rummer fejl og modsætninger - sådan som det jo gælder for alle mennesker.

Det naturlige er, at folket vælger en præsident, og at han eller hun bestrider posten i mange år - måske indtil døden. Men man kan også afholde valg, hvorefter en anden kan overtage posten.

Visdoms-råd. I alle samfund har der været visdoms-råd eller vise mænd/kvinder - eller kirker eller andre religiøse institutioner. De er ikke valgte eller en del af de folkelige/politiske processer. Det er gamle mennesker, der har sat sig for at vejlede de yngre om menneskehedens udvikling og vise vejen frem mod det mål, at vi engang standser krige og ødelæggelse af naturen - og skaber et guddommeligt rige på jorden, hvor alle er i harmoni med hinanden.

De fleste politikere, embedsmænd, virksomhedsledere, forskere og andre underlægger sig engang imellem sådan en visdom - men kun kortvarig, fordi de egentlig mener, at det er naivt. I bedste fald mener de, at det er med til at trække os ud af de værste grusomheder - og få os til at skabe udvikling i den "rigtige retning".

Men hvis man kigger på menneskehedens historie, hvor man får overblik over de sidste par tusinde år, ser vi en udvikling, der på den ene side har medført mere og mere militær - men også mere og mere fred. Fra at opfatte alle fremmede som farlige fjender - er vi begyndt at forstå og lære af hinandens kulturer.

Vi står overfor et skæbne valg. Hvis vi fortsætter som nu, vil alle de store kriser ødelægge hele menneskeheden. Hvis vi standser op og lærer af visdommen, kan vi skabe en utrolig smuk klode for alle levende væsner.

Lovgivning i fremtiden. I fremtiden indkaldes Folketinget i oktober måned, og politikerne skal kun være dér én måned. De skal ikke lave lovforberedelser med hundredvis af lobbyister og eksperter. For Folketinget skal ikke længere lave love, der i mindste detalje fortælles os, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Politikerne skal nøjes med at mærke efter i deres hjerter - og så lave nogle rammelove om det helt grundlæggende. Resten overlades til de andre instanser i den 8-delte statsmagt.

Udøvende i fremtiden.

Eksempel 1. Hav og fjord. Lokalt er der et udvalg - bestående af nogle fiskere, marine-biologer, miljøfolk mm. De samarbejder om det lokale. Og de vælger 1-2 personer blandt sig, der skal være med i det regionale hav-fjord udvalg. Her koordinerer man det regionale. Og her vælger man 1-2 personer, der skal være med i det nationale hav-fjord udvalg. Her koordinerer man det nationale. Og her vælger man en person, som så er minister for hav-fjord. Man kan godt vælge 1-2 ekstra, som så er ministerens medhjælpere. Ministeren deltager i stats-administrationen. I modsætning til de nutidige ministre ved han/hun en masse om sit fagområde - set fra neden af. Ministeren forhandler med andre landes tilsvarende ministre. Og alle ministrene (måske 100) samarbejder og koordinerer sig med hinanden. Og de laver oplæg til Folketinget om den samlede økonomiske ramme mm.

Eksempel 2. Børnehaver. Pædagogerne og forældrene i en børnehave bestemmer, hvad der skal ske. Måske skal én på skift tage sig af noget administration.
I dag er der en bestemt padægogik, som pædagogerne lærer at udføre. Børnene skal nemlig blive "demokratiske" og "civiliserede". Og der er detaljeret lovgivning, om hvordan en børnehave skal fungere. Men fremover indretter man sig meget mere efter børnenes medfødte bevidsthed. Og det er pædagoger og forældre, der finder ud af, hvad man skal. Man vælger også en person til det lokale børne-råd. Her koordinerer man de lokale initiativer om børn. Men man vælger også 1-2 personer til det regionale børne-råd, hvor man koordinerer børne-indsatsen regionalt. Her vælger man en person til det nationale børne-råd. Og her vælger man en børne-minister. Denne børneminister har så siddet i det lokale børne-råd - og i det regionale børne-råd samt i det nationale børne-råd - og ved derfor en hel masse om børnehaver - og ved, at man rundt om gør alting på vidt forskellige måder. Børneministeren deltager også i stats-administrationen, hvor alle ministrene koordinerer deres aktiviteter med hinanden.

Forskel før-nu. Tidligere (og i dag) var der altid mindst én af ministrene, som altid gav anledning til, at vi morede os, fordi vedkommende sagde noget helt tåbeligt - og demonstrerde, at han/hun var totalt uvidende om det fag-område, som han/hun var minister for. Den morskab vil vi ikke få fremover.

Det har også været sådan, at mindst én af ministrene var en blokade for, at der kunne foregå en faglig debat. Som oftest har debatterne på minister-niveau været overfladiske og mest handlet om at varetage noget politisk ideologi. Ofte har en minister været forhindring for, at der kunne ske nogle nødvendige beslutninger.

Fremadrettet vil en minister mere være en slags faglig leder, der formidler en nødvendig proces. I praksis bliver der måske kun 5 ministerier, der hver faciliterer måske 20 ministre, som kun arbejder deltids.

Dømmende i fremtiden.

Hvad det skal hedde er måske noget helt andet end "dømmende". Måske skal det hedde "opdragende". I det nuværende system, må man godt begå alle forbrydelser, sålænge det ikke kan bevises, at man har overtrådt en paragraf i loven. Fremadrettet er det bedre, hvis man hjælper med kærlighed og tilgivelse, hvis det medfører, at en person kan ændre sit liv fra noget destruktivt til konstruktivt.

Så den nye retsplejelov skal ændres grundlæggende. Samfundet skal kunne gribe ind, inden noget kan "bevises". Så hvis der er en person eller en gruppe, der opfører sig asocialt, skal den nye rets-instans kunne gribe ind og arrangere en slags opdragelse.

I værste fald skal der være nogle lukkede opdragelses-lejre. I bedste fald skal en pædagog hjælpe en familie, inden børnene kommer helt galt afsted. Det store skift handler derfor om, hvordan vi behandler hinanden. Skal enhver person eller familie bare klare sig selv? Eller skal vi have en kollektiv og gensidig social ordning, så alle lærer at opføre sig ordentligt.

Lige nu er der i TV-kanalerne er masse reklamer og udsendelser, hvor det er på "mode" at vise asocial adfærd. Det kan være en studievært, der siger noget nedladende, hvorefter der er et publikum, der griner. Og så lærer alle børn og unge, at det er godt at være asocial. Med en ny social retsplejelov, vil sådan en TV-vært samt TV-kanalen få en stor bøde. Der er også skuespillere, der viser, at det er OK at afreagere - og smadre noget eller slå nogen. En sådan skuespiller og TV-kanalen vil i fremtiden få en stor bøde.

Folk i supermarkederne siger ofte noget nedladende om en kassedame. Man gør bare det, som man igen og igen ser i reklamer og film. Det er "normalt". Men fremover vil det kunne medføre en bøde eller ophold i en opdragelseslejr.

Det normale i fremtiden vil være, at vi opfører os lige så socialt som mennesker i primitive landsbyer. Vi vil genoprette en social adfærd. Vi ser i primitive landsbyer, at alle børn er sociale og hjælper hinanden. Hos os - nu - mobber børn hinanden. Og de svageste bliver kriminelle eller psykiatriske patienter.

Den "dømmende" magt i fremtiden handler ikke om, at staffe - men at hjælpe og forlige. Sådan var det også tænkt oprindelig i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Men lidt efter lidt er det blevet mere og mere gement. Og i de senere år er det blevet helt galt. Det bliver vi nødt til at ændre.