Tommy Falkeøje, som er webmaster på Grokraft, har skrevet 4 bøger, som handler om at skifte fra gammel stivnet bevidsthed til åbenhed om at tænke nyt, så vi bliver i stand til at ændre os. De kan købes på Forlaget-lynet.dk.

Det er desværre sådan, at både forskerne indenfor psykologi, sociologi og samfundsvidenskab samt undervisningen på universiteterne følger en gammel europæisk tradition, hvor tankegangen er, at vi kommer fra aberne og udvikler os hele tiden frem mod større indsigt og forståelse. Selv når bevidstheden kollektivt stagnerer eller direkte udvikler sig i retning af fordummelse, forestiller man sig, at man bliver klogere.

Når man "kigger" bagud og leder efter historiske skriftlige kilder, finder man noget, som passer til ens fordomme - og så mener man, at man har fundet historiske kendsgerninger.

I slutningen af 1960'erne og de følgende 10-20 år kom der så den "kritiske videnskab", hvor historiske kendsgerninger kun var historiske kendsgerninger, hvis man fandt helt uafhængige samtidige skriftlige kilder, der beskrev det samme. Det medførte, at disse "kritiske" forskere fik en helt anden opfattelse af, hvad der historisk var foregået.

Der er stadig nogle få sådanne forskere, som i dag bidrager til yderligere forståelse af den faktiske historie. Men flertallet er gået tilbage til den gamle europæiske tradition, hvor fortiden kun er en lavere bevidsthed i forhold til nu. Og den undervisning, der i dag foregår på de fleste universiteter, er reelt en slags hjernevask, der skal retfærdiggøre det nuværende samfundssystem.

Desværre er det også sådan, at nogle af de "revolutionære socialister", som har gået på universitetet, er blevet påvirket af deres undervisning, så de nu misforstår mange af de revolutionære tænkere, der har været gennem tiden.

Og det er helt vanvittigt, hvor intenst mange samfundsforskere i dag prædiker "sandheder", som de sikkert selv tror på, men reelt er mere religion end videnskab - og som fungerer som propaganda, der skal retfærdiggøre samfunds-systemet og den nuværende kollektive stivnede bevidsthed.

Bogen er en sociologisk redegørelse for den europæiske bevidsthed, og hvordan den har udviklet sig - og fungerer nu. De forskellige grupper i samfundet har jo hver deres bevidsthed; men de er alle sammen dele af et større fælles bevidsthedsmønster. De største grupperinger er de højre- og venstreorienterede. De højreorienterede identificerer sig med den gamle jødiske bevidstheds struktur, som de har i venstre kropsside - og tager afstand fra den gamle græske bevidstheds struktur, som de har i højre side. De venstreorienterede identificerer sig med den gamle græske bevidstheds struktur, som de har i højre krops side - og tager afstand fra den gamle jødiske bevidstheds struktur, som de har i venstre side. Sammenlignet med andre kulturer er de to grupperinger enige om det meste. Men alle har en stivnet polarisation, hvor man reelt er halv - og projicerer den ene kropssides bevidsthed udenfor sit JEG.

Bogen er en psykologisk gennemgang af den europæiske bevidsthed. I 1400-tallet og i 1800-tallet og i slutningen af 1900-tallet fik europæerne 3 spaltninger i bevidstheden. Og de gentages nu i børneopdragelsen. Inden et barn er 2 år, har det fået en spaltning mellem underliv og hoved. Psykologerne ser, at processen tage cirka ½ år. Og på et tidspunkt er det kun en polarisering, så barnet har det onde i underlivet - og så er barnet ondt. Og psykologerne kalder det en sadistisk fase. Når spaltningen er helt gennemført, er underlivet total fortrængt - og så er barnet blevet civiliseret, mener psykologerne. Som 4-årig opstår næste spaltning mellem højre og venstre side, hvor barnet identificerer sig med den ene side og projicerer den anden ud. Psykologerne kalder det, at barnet har fået en identitet (individualisme). Som ung opstår den tredje spaltning, hvor JEG'et flytter op i hjernen, og kroppen bliver et redskab.

Oprindelig mente både de højreorienterede og venstreorienterede, at man skulle bygge på det enkelte menneskes følelser. Karl Marx havde 3 bevidsthedspoler: abstrakte idéer, fysiske forhold samt individuelle følelser. Og hele hans udviklings model "historisk materialisme" handlede om, at der altid var disse 3. Efter Marx's død, "videreudviklede" Friedrich Engels tankegangen. De individuelle følelser kaldte han "falsk bevidsthed" - og den skulle man glemme. Så var der kun 2 bevidsthedspoler: abstrakte idéer og fysiske forhold. Og det kaldte han for "dialektisk materialisme". Han kaldte det også "videnskabelig socialisme". Når de fysiske forhold i samfundet udviklede sig, medførte det automatisk nye abstrakte idéer. Han mente, at der var en lov om udvikling: vi kom fra aberne, så tog mændene magten over kvinderne, så kom klassesamfundet, så kapitalisme, - og i takt med den videre udvikling ville socialisme opstå.

I 1920'erne og i 1940'erne samt i 1970'erne var der avlere, der totalt omlagde dyrkningen, så man tilpassede sig 100 % til den oprindelige natur. Man samlede bakterier i den vilde natur - opformerede dem og spredte dem ud på marken. Man løsnede jorden. Der kom sprækker helt ned til grundvandet - og biller vandrede rundt og vedligeholdte disse sprækker. Derfor kom der ilt og kvælstof ned til bakterierne. De spiste de tynde græsrødder, som kun levede i 3 uger, inden de døde. Bakterierne udskilte syre, som opløste sand og ler - og dannede en næringsvæske med alle grundstoffer, som planternes rødder sugede til sig, fordi der var rødder helt ned til grundvandet, som blev suget op - og førte vand og alle stoffer op til planterne. De blev super sunde. Fulde af olier og sukkerstoffer. De smagte så godt og virkede så godt, at man ikke gad spise kød mere. Sygdomme forsvandt. Og man blev fuld af energi.